Korstog mod ulovlig udlejning
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 12/02/2016 - 11:23
Bolig
BOLIG: Turistmyndighederne truer med bøder på i alt 270.000 euro til otte webportaler, hvorigennem private udlejer deres boliger.
Det er ikke kun i Andalusien, at myndighederne strammer skruetvingerne over for ureguleret korttidsudlejning af private boliger. I alt 24 sager kan ende i kæmpe bøder.
Husk at like vores facebookside
Læs mere om den sag her og her
Regionalregeringen i Valencia har taget endnu et skridt i korstoget mod ureguleret udlejning til turister og givet en frist på 15 dage til hjemmesiderne HomeAway, Niumba, Mil anuncios, Airbnb, Booking, Onlyapartments, Fotocasa og Muchosol.
Det skriver Lasprovincias.es
De handler om disciplinærsager, som myndighederne har åbnet mod boligportalerne, hvor der netop er tale om annoncering af ulovlig boligudlejning til turister.
Ret ind!
Inden de 15 dage, skal firmaerne enten gøre indsigelser over anmeldelsen, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet, eller også skal de rette sig ind og få styr på sagerne.
Og med 'styr på sagerne' mener man naturligvis, at boligerne enten skal fjernes fra portalerne eller på den ene eller anden måde gøres lovlige.
Der er tale om i alt 24 disciplinærsager fordelt på de otte portaler (tre for hver provins), der alle er en platform for udlejning til turister. Men da boligerne ikke er anført med firmanummer – det vil sige ikke er registreret som firma i 'Registro de Empresas' - er der udsigt til bøder på i alt 270.000 euro.
Der er tale om en meget alvorlig overtrædelse af turismeloven, men hvis firmaerne selv retter ind, kan de slippe med en advarsel.
Kan måske også interessere dig
Myndighederne på Mallorca fjerner 2.300 Airbnb-annoncer
Skruer yderligere bissen på over for ulovlig turistudlejning.
System reducerer turbulenser under flyvningen og lover at forandre flyoplevelsen
VIDEO: Frygten for bump i luften rammer millioner af mennesker i Spanien og i hele verden.
Spanien Rundt med Kate & Peter (16)
Velkommen til sidste del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra Berdun og hjem.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















