Korttidsleje på ferieø
Skrevet af Pia Bruun, ons, 15/08/2018 - 01:00
Bolig
BOLIG: Åbne for udleje på Mallorca - med visse forbehold.
Private enfamiliehuse i Platja de Palma må lejes ud til turister i højst 60 dage om året.
Men kun halvdelen af udlejningsperioden må ligge i sommermånederne juli og august.
Det fremgår af et forslag fra Turistrådet på Mallorca.
Byrådet i Palma har netop godkendt den endelige zoneinddeling af sommerhusområder i kommunen.
I enfamiliehuse vil ferieudlejning være tilladt hele året med undtagelse af boliger i Platja de Palma, hvor det altså kun er tilladt i højst 60 dage om året.
Derimod er det ikke tilladt at leje boliger ud til turister i almindelige lejligheds- og boligkomplekser.
Formanden for sammenslutningen af foreningen La Federació d´Associacions de Veïns de Palma, Joan Forteza, siger, at foreningen fra september vil stille sin rådgivning til rådighed for de borgere, der ønsker at anmelde ulovlige ferieboliger - både i enfamilieboliger og lejligheder.
Kan måske også interessere dig
“De ved mere om en stavblender end den bolig, de køber”
Halvdelen af dem, der køber en bolig i Spanien, ved ikke, hvilken stand den er i, viser undersøgelse.
OECD opjusterer Spaniens vækst til 2,9 procent i år – men efterlyser reformer
Organisationen ser strukturelle reformer som en nøglefaktor for at fastholde væksten og få nedbragt statsgælden. Blandt andet opfordres regeringen til at tage hånd om de stigende pensionsudgifter.
Ahhhh: Svale rejsemål i varmen
Sommeren er varm i Spanien, men faktisk findes der lækre, halvkølige steder, hvor dynen er i brug året rundt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















