Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kostbare øjeblikke

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 04/01/2021 - 11:20

Samfund og Politik

SAMFUND: Politiet har fundet ham, der stod bag to minutters nytårsdroneri med over Madrids centrale plads. Og det kan ende på en svimlende minut-pris.

Politiet identificerer piloten med dronen, der med et spansk flag fløj over Puerta del Sol i Madrid nytårsaften.

Det risikerer at blive en meget dyr fornøjelse, da det betragtes som en overtrædelse af loven af 21/2003, de 7 de julio. Her er der nogle ret heftige sanktionsmuligheder:

a) Mindre lovovertrædelser giver advarsel eller bøde fra 60 til 45.000 euro

b) Alvorlige lovovertrædelser straffes med bøde på 45.001 til 90.000 euro

c) Meget alvorlige lovovertrædelser straffes med bøde fra 90.001 til 225.000 euro

Dronen fløj over hovedstadens centrale plads, da det nye år blev slået ind nytårsaften. Det global drone-system, SIGLO-CD, registrerede flyvningen, der foregik i tidsrummet fra klokken 23:57:08 den 31. december og til klokken 00:02:17 den 1. januar.

Det skriver Policía Nacional i en pressemeddelelse.

Dronen fløj rundt med det spanske flag og et sort skilt et YouTube-lignende logo, et hashtag-tegn, ordet ‘españoles’ og navnet Germán. Den kunne ses ret tydeligt på de spanske tv-kanaler.

Efter at have studeret dronens rute, kunne man konstatere, at den startede fra terrassen på en nærliggende bygning og fløj direkte tur/retur til Puerta del Sol.

Politiets har ligeledes konkluderet, at piloten flere gange mistede dronen af syne, da det på video kan ses, at LED-lyset på bagsiden af ​​den skifter mellem et langsomt blinkende grønt lys til hurtigt blinkende gult, som ifølge brugervejledningen den kan betyde tab af signal fra fjernbetjeningen.

Den nu identificerede dronepilot bor i en bygning nær Plaza Mayor.

Og nu skal en dommer tage stilling til, hvilken sanktion det skal koste, men man må virkelig håbe, han fik taget nogle flotte videoer.

 

Kommentarer

ER det da forbudt at flyve med de droner? Under den hårde nedlukning i foråret, kom der et par gange en drone hen over vores terrasse ... vi følte os i den grad overvågede... og jeg har tit set folk med droner ude i naturen og på strande.... eller var det kun forbudt Nytårsaften?

Hej Else

Vi har tidligere gennemgået reglerne for flyvning med droner:

https://www.spanienidag.es/spanske/nyheder/premium/tag-p-store-oplevelser-med-droner

Bedste hilsner

Torben

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.