Kostbare tomater
Skrevet af Pia Bruun, tir, 28/04/2015 - 10:10
Samfund og Politik
SAMFUND: 900 euro - det lyder helt vildt, men den er god nok. Det svimlende beløb er nemlig blevet budt for de første friske frilandstomater fra El Perelló.
Det skal dog lige tilføjes at de mange penge der er betalt for tomaterne er doneret til velgørenhedsforeningen Cáritas, så de 900 euro er i det mindste er gået til et godt formål.
Auktionen over de første tomater arrangeres i samarbejde med El Perelló Kommune, som herved gør en esktra indsats for at promovere de velsmagende tomater.
Køberne kommer fra omkring 20 forskellige restauranter, der byder på de første 50 kilo tomater fra det lokale kooperativ.
- Det er en tomat, der minder mere om en frugt end en grøntsag (det er faktisk en frugt, red.). Den er meget kødfuld, har kun meget få kerner, den er sød og frisk, og når du smager på den, får du lyst til mere, fortæller formanden for producentforeningen, Vicente Villega fra Unipro.
- I gamle dage blev den især dyrket, fordi den er tidlig moden. Men i dag handler det mere om smag og kvalitet, siger han.
De 900 euro blev budt og betalt af den lokale restaurant Llobarro.
- Vi bruger tomater i mange retter, til salater og i gryderetter, på brød og sågar til desserter, fortæller restaurantens ejer, Dolores C.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.