Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kræver lavere lufthavnsafgifter

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/01/2017 - 11:42

Fly & trafik Rejser & oplevelser

FLY & REJSER: Skær i lufthavnsafgiften og det vil fremme turismen og skabe beskæftigelse, lyder argumentet fra øerne. Regeringen er dog ikke enig.

Regionsregeringen på Balearerne - El Govern - har anmodet udviklingsministeriet - Fomento - om en nedsættelse af lufthavnsafgifterne med 2,6 procent.

Det er afgifterne for perioden 2017 - 2021, der skal fastlægges i det såkaldte ‘Documento de Regulación Aeroportuaria - forkortet DORA.

Udviklingsministeriet har hidtil tilbudt en fastfrysning af de nuværende afgifter.

Tre argumenter

Marc Pons, er regionsregeringens talsmand i sagen. Som argumenter for en nedsættelse fremfører han tre forhold. For det første vil den give direkte billigere billetpriser for forbrugerne, for det andet en nedsættelse øge Balearernes konkurrencedygtighed som turistdestination, og for det tredje vil den kunne tiltrække yderligere trafik til øernes lufthavne. 

- Sidstnævnte vil skabe yderligere økonomisk aktivitet og ansættelse af flere medarbejdere, siger Pons og tilføjer:

- Det er vigtigere at at optimere udbyttet for aktionærerne i AENA.

AENA er selskabet, der driver de spanske lufthavne.

Opbakning fra andre

Flere luftfarts sammenslutninger bakker op om forslaget, og har foreslået en nedsættelse på 2,59 procent.

Også den spanske konkurrencestyrelse anbefaler en nedsættelse. ‘La Comisión Nacional de los Mercados y de la Competencia’ har blandt andet til opgave at overvåge taksterne i DORA.

Konkurrencestyrelsen har anbefalet en generel nedsættelse på 2,02 procent for at fremme konkurrenceevnen i alle spanske lufthavne.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.