Krigen om færdigret-kunderne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 20/01/2020 - 11:22

Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Flere forbrugere benytter sig af færdigretter i stedet for den store kokkerering i hjemmet, og supermarkederne er på banen.
Carrefour har længe haft en afdeling med færdigvarer, som kunne tages med eller endda spises i supermarkedet. HiperCor har også haft det længe. Senest er Marcadona kommet på banen med ‘listo para comer’ - klar til at spise - og sidst åbner Lidl nu også tilsvarende afdelinger.
- ‘Listo para comer’ er kommet til verden for at efterkomme forbrugernes ændrede vaner. I Lidl er vi loyale over for vores stil, og derfor tilbyder vi nu de bedste tilbud i forhold til pris og kvalitet, siger Arantxa Conde, der er Lidls kommunikationschef i Spanien.
Lidl tilbyder færdigretter til priser på mellem 1,19 euro og 2,99 euro. Der er i alt 14 produkter med otte kolde og seks varme retter.
Retterne er ifølge Conde traditionelle og håndlavede med lokale produkter som kylling samt klassikere fra det amerikanske køkken som hamburgere og vegetariske alternativer.
I første omgang bliver Lidls færdigretter introduceret i Madrid Regionen.
Mercadona
Mercadonas koncept er lidt anderledes, hvor der er indrettet et køkken i listo para comer, der er Mercadonas brand. Her tilberedes retterne og stilles frem i store fade i disken, mens de også står i portionsanretninger i varmeskabe. I Mercadona er det næsten som at gå på restaurant og alt efter, hvor meget plads, der er til rådighed er der også opstillet mindre runde caféborde i afdelingen.
Ifølge data fra analyseinstituttet Kantar benytter spanierne sig af køb af færdigretterne mindst seks gange om måneden, og markedet herfor er steget med 10 procent det seneste år.
Carrefour har etableret hyggelige gourmet-afdelinger
Kan måske også interessere dig
Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede som ventet renten
Traditionen tro får du her Christine Legardes og ECB’s egen forklaring på nedsættelsen og vurderingen af den aktuelle situation på de finansielle markeder.
Flittig bande afsløret: “Bumping” skaffede dem adgang til ældres hjem
Over 100 indbrud i det østlige Spanien opklaret - se, om dine tyvekoster er fundet.
Eventyr i Marokko på motorcykel og med ørkenskib
Carmen med magiske oplevelser i det grønne og røde land.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.