Kuk-kuk-lovgivning

Hvis du køber et stykke land, bygger et hus på det efter alle kunstens regler og derefter vil sælge det, er huset da vel dit?

Svaret er mnjah…

Det kommer nemlig an på, om en flok besættere flytter ind før dig, eller før du får solgt. 

Er de først inde med deres habengut og har skiftet låsen, er du nemlig rigtigt dårligt stillet.

Lovgivningen i Spanien er nemlig sådan indrettet, at man ikke bare sådan lige kan smide folk ud af deres primære bolig. Og når besættere rykker ind og gør boligen til deres hjem, bliver det som ved et trylleslag til deres primære bolig. 

Og så skal ejeren finde den helt store pose frem - enten fyldt med tålmodighed eller med penge.

Kræver penge for at smutte

Besætterne i en bygningen i Palma nægter for eksempel at flytte ud igen, før husets ejer betaler dem for at flytte væk, så han kan få overladt ejendommen til betalende kunder.

De uventede beboere tiltvang sig adgang, og nu vil de have penge for at rykke ud, siger Juan Perelló, der har bygget ejendommen i Calle Emili.

Det skriver Diariodemallorca.es

Den nyopførte ejendom lå og ventede på de legitime ejere, men pludselig en dag i sidste weekend viste den tegn på at være beboet.

Godt nok ikke af de mennesker der glædede sig til at rykke ind i deres nye lejlighed, men af et par børnefamilier med hunde, der havde besat hver sin lejlighed. 

Lejlighedens ejer dukkede op med to betjente fra morgenstunden, og ifølge de nye “beboere” var det nær kommet til slagsmål.

Tis på gulvet

Den frustrerede ejer selv kom med en forklaring: Han var ved at få en prop, da han så de uindbudnes hund overtisse det nylagte parketgulv. Men politiet dyssede ham ned.

Den fortvivlede ejer Carlos Pradas fortæller, at klokken 11 sidste fredag var han på stedet for at slå de sidste søm på plads sammen med elevatormanden, og da var der ingen i lejligheden.

De må være kommet natten til til lørdag, siger Perello.

Det har varet et stykke tid at få den endelige ibrugtagningstilladelse, fordi Telefonica har været fodslæbende.

Ingen andre muligheder

Familiefaren, der er talsmand for gruppen af besættere, siger, at de ikke kan blive boende hjemme hos deres forældre med så mange børn. 

Rådhuset er aldrig kommet med et acceptabelt tilbud til dem, så nu har de hjulpet sig selv og slået sig ned i den tomme bolig. 

De håber at komme til en “økonomisk overenskomst” med ejeren af lejlighederne. Gør de ikke det, flytter de ikke frivilligt.

De nybyggede lejligheder er som nævnt allerede solgt. Den ene til en fraskilt kvinde med to børn, der har måttet sætte alt på et bræt for at købe den. Nu kan hun ikke flytte ind. 

Den anden er solgt til en enke, der ikke længere kan klare sig uden elevator. 

Men deres købskontrakter kan de ikke bruge til meget nu.

Tålmodighed

Ifølge en ny lov kan man godt få besættere ud, men man kan ikke gøre det uden om loven. Ejeren skal via advokatkontoret, hvadenten han piber eller synger. 

De illegale beboere har fem dage til at fremlægge papirer, der beviser, at de har krav på lejligheden. Og som ejer kan man ikke tage dem ved vingebenet og kyle dem ud, for så kan de lægge sag an mod én. 

Under alle omstændigheder skal der advokater ind over sagen, og mange ejere foretrækker at betale afpresningssummen frem for at blive rodet ud i en retssag, der kan trække ud i det uendelige.

Dødsensfarligt

Ud over at besættere er en pine for boligejerne, er de heller ikke ligefrem ansvarlige naboer. 

Mandag morgen blev 10 besættere fra en ejendom på Ibiza indlagt på hospitalet efter en kæmpebrand i en besat ejendom. De led alle af alvorlige forbrændinger, mens den ene også var kommet til skade af faldet, da han sprang ud fra en lejlighed for at undslippe flammerne.

Det tog brandfolkene flere timer at få branden slukket. 

En kvinde blev senere fundet død i ruinerne. Det vurderes, at 80 personer bor ulovligt i byggeriet.