Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kvinde angrebet af hund

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 02/02/2015 - 12:03

Krimi og katastrofe

DYR: Hund bed fingeren af en kvinde, da hun forsøgte at redde sin egen hund fra at blive angrebet.

Kvinde har mistet sin finger, efter at have foretaget sig noget så udramatisk som at lufte sin hund.

Dramaet udspillede sig på gaden i Gáldar, en landsby nordøst for Gran Canaria. Nu ejer af hunden, der angreb revideret.

Kvinden var ude at lufte sin egen hund, da hunden til en 24-årig mand gik direkte til angreb på den. Den 24-åriges hund er af en race, der anses for farlig, skriver Canariajournalen.no.

Kvinden forsøgte at redde sin hund, men det resulterede blot i, at muskelhunden gik til angreb på hende i stedet.

Hun blev bidt adskillige gange i højre hånd, og en finger blev helt bidt af.

Ejeren af muskelhunden er nu anklaget for uagtsomhed.

Racen eller ejeren?

Hver gang offentligheden får kendskab til den slags historier puster det til debatten om muskelhunde: Skal de forbydes? Og i så fald – hvilke racer skal på listen? Eller er det ejerne, der skal 'godkendes', inden de må få en hund?

I Danmark blev der for et par år siden under heftig debat vedtaget forbud mod at avle eller købe bestemte hunderacer – såkaldte muskelhunde. På listen står der, at import, besiddelse og avl af følgende hunde er forbudt:

  • Pitbull terrier
  • Tosa inu
  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Fila brasileiro
  • Dogo argentino
  • Amerikansk bulldog
  • Boerboel
  • Kangal
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Sydrussisk ovtcharka
  • Tornjak
  • Sarplaninac

- og alle blandinger, hvor bare én af overstående er indblandet. Læs mere her

I Spanien opererer man ikke med konceptet 'forbudte racer'. Der findes dog en liste over farlige hunderacer, og det er:

  • Pit Bull Terrier
  • Staffordshire Bull Terrier
  • American Staffodshire Terrier
  • Rottweiler
  • Dogo Argentino
  • Fila Brasileiro
  • Tosa Inu
  • Akita Inu

- og alle blandinger af ovenstående. Læs mere her

De forskellige selvstyrende regioner skal overholde loven vedrørende farlige hunderacer, som blandt andet dikterer særlig forsikring, årligt lægetjek af ejer og obligatorisk mundkurv.

Hver enkelt region kan vælge at tilføje racer på listen. Eksempelvis har Málaga også valgt at udpege racen Doberman. Man må gerne tilføje, men ikke fjerne.

Hvad mener du? Skal bestemte hunde forbydes eller skal bestemte hundeejere "forbydes"?

Kommentarer

Har deltaget i debatten i DK siden 2008-9 hvor debatten var hedest og hvor mange ulykkelige ofre blev tildelt omfattende og varige skader fra disse i særklasse farlige hundetyper.

Det endte gudskelov som nævnt med et forbud af 13 racer/typer som beskrevet i artiklen, og det har herefter vist sig at loven har virket, dels fordi antallet af overfald er faldet betydeligt siden lovens indførsel i 2010 men også har gjort visse Muskel/Kamphundeejere mere bevidste om hvad de havde mellem hænderne og således har udvist større ansvarlighed i det offentlige forum.

"Man kan ikke skære alle M/K-hunde over en kam" siger modstandere til loven, og nogen siger også at "det er ejeren man skal straffe og ikke hunden".

Nu er det således at loven ikke på forhånd kan skelne om en hund er farlig eller ikke farlig og man kan heller ikke vide om ejeren i enhver henseende er ansvarlig nok. Derfor er hele ansvaret lagt på ejeren der risikerer at miste sin hund hvis den skambider et offer og det må vel være rimeligt nok at hunden herefter bliver aflivet.

Man kan ikke "forbyde" en hundeejer men man kan selvsagt forbyde en hunderace hvis den er af farlig æt - og hvad skulle der ske ved det. En ufødt M/K-hund lider jo ikke ved ikke at blive født så en lov mod farlige racer/typer kan vel kun "genere" den ejer der absolut vil ejer en farlig hunderace/type. Til gengæld sparer vi både samfundet for hospitals udgifter, Politi, retsligt efterspil o.mm. samt et antal potentielle ofre med vansiring og traume på sjælen.


<p>Alle farlige hunderacer og blandinger deraf skulle ved lov b&aelig;re mundkurv samt altid holdes i snor, naar den f&aelig;rdes uden for hjemmet. Man burde ogsaa ved lov indfoere forbud mod avl, saaledes at man efterhaanden formindsker bestanden. Hvis en hund har gaaet til angreb mod et menneske eller andre dyr, burde den aflives. Hvis en hundeejer ikke efterlever disse regler, skulle der vanke en k&aelig;mpe boede og erstatning til den skadelidte.</p>

Det er for os helt ufatteligt at så farlige dyr kan færdes frit uden mundkurv, hvis så da bare håndhævede den lov og desuden også håndhævede at de føres i kort line, det er nok i de fleste tilfælde ejeren der burde på kursus i ledelse og opdragelse samt alm omgang med andre hundeejere

<p>Kan ikke holde mund! Vi h&oslash;rer det for tit, at muskelhunde angriber andre hunde eller mennesker. Jeg ved godt, at nogle mennesker har det med at drille fremmede hunde, og de f&aring;r m&aring;ske efter fortjeneste - men de fleste gange er det uskyldige, det g&aring;r ud over! De hunde, der st&aring;r p&aring; listen, m&aring; ALDRIG g&aring; l&oslash;se! Og hvis de bare antyder et angreb, b&oslash;r ejeren give dem mundkurv p&aring;! Og dermed har jeg vist fortalt, at det er den to-benede, der har ansvaret! M&aring;ske skulle han/hun m&aelig;rke ansvaret lidt tydeligere - stor b&oslash;de, hvis de g&aring;r med dyret uden snor! Og ballade med hundens ansvarsforsikring, hvis de angriber! De er sikkert s&oslash;de - lige indtil det g&aring;r galt! Ovenst&aring;ende g&aelig;lder faktisk ogs&aring; for sch&auml;fere - og andre aggressive hunde med uforsvarlige ejere!</p>

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.