Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Langfingrede peberdamer ser rødt

Skrevet af Kristoffer Olesen, fre, 09/11/2018 - 11:05

Krimi og katastrofe

KRIMI: To tyvagtige kvinder blev taget med fingrene langt nede i peberdåsen.

I sidste uge var to kvindelige mestertyve på spil i Navarra. Eller “mester” er måske en tilsnigelse...

Uden andre hjælpemidler end deres hænder og en rød Opel formåede de at hugge næsten et halvt ton røde pebre.

Men forbrydelse bærer sjældent frugt, og de to langfingrede damer måtte da også pludselig tage benene på nakken, da en landmand tog dem i at plyndre hans mark.

Pebertyvene forsøgte at flygte fra stedet, men politiet var lige i hælene på dem. Kvinderne havde ikke ligefrem en racerbil, så de måtte hurtigt opgive.

De blev hurtigt smækket i håndjern, mens betjentene gennemgik lasten i den lille røde. Og der blev gjort store øjne, da de så, hvad kvinderne havde formået at få proppet ind i den lille personbil.

Det var ikke så lidt, der gemte sig i den lille Opel...

Hælervare

Politiet mistænker kvinderne for at stjæle frugterne med henblik på at videresælge dem på gaden.

Heldigvis kunne betjentene levere samtlige 400-kilo uskadte tilbage til deres rette ejermand.

De to kvinder kan nu se frem til en sigtelse for tyveri og et erstatningskrav på omkring 700 euro.

Det kunne være, at de bare skulle tage i supermarkedet næste gang...

 
Dagens billede i Viden & Hygge
 

I dette område findes mange storke...

Klik her for at læse dagens Viden & Hygge og printe krydsord til weekenden

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.