Løsning i sigte?
Skrevet af Pia Bruun, man, 01/08/2016 - 11:55
Samfund og Politik
POLITIK: Der hviskes om en løsning på politisk hårdknude. Men kan en afstemning virkelig være inden for rækkevidde?
Håb om ny regering har fået næring. Der er langt om længe sat dato på den næste afstemning om indsættelse af ny regeringsleder i Spanien.
Kilder inden for det konservative parti peger nu på den 26. august som den mest sandsynlige dato for indsættelse af partiets leder, Mariano Rajoy, som ny regeringsleder. Det sker dog kun, hvis partiet vurderer, at der er tilstrækkeligt med stemmer til at garantere hans indsættelse. Hertil har Rajoy overfor kongen bedt om mere tid til forhandlinger med de øvrige partier.
Tidspres
Hvis fristen for indsættelse af ny regeringsleder udskydes med bare en enkelt uge, vil den nye regering ikke have tid til at udarbejde forslag til ny finanslov til vedtagelse i Kongressen, skriver avisen 20minutos.
Rajoy lovede sidste uge, at han ville prøve at skaffe flertal – eller i det mindste undgå et flertal imod sig – så han kan klare en afstemning i parlamentet, men bad samtidig om mere tid til forhandlinger.
Baggrunden er dels EU's krav om politiske tiltag til opfyldelse af budgetunderskud og tilslutning til vedtagelse af finanslovsforslaget for 2017.
Sidste frist for fremsættelse af finanslovsforslaget er den 30. september.
Det forventes derfor, at debatten om indsættelse af ny regeringsleder starter den 23. august, med den afgørende afstemning senest den 26. august.
Nyt julevalg
Hvis ikke det lykkes at sikre indsættelse af en ny premierminister, vil der antageligt blive afholdt valg igen den 18. december.
Det skyldes, at hvis premierminister-kandidaten ikke får tilstrækkelig med støtte ved første afstemning, og det heller ikke lykkes at finde flertal indenfor de næste to måneder, vil der automatisk blive udskrevet valg, som skal afholdes 54 dage senere.
Kan måske også interessere dig
Domstole kæmper mod bunker af korruptionssager og forsinkelser helt ind i 2027
Audiencia Nacional indkalder ekstra folk for at håndtere flaskehals med korruptionssager.
Shubidua 2.0 skal spille på dansk resort, der blev til et eventyr
Finca Naundrup danner rammen om forårskoncerten på Kysten.
Ávila – en guide til store oplevelser
Den smukke middelalderby, omgivet af imponerende bymure, er en perle med en rig katolsk arv og charmerende gader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















