La Palma: åben for turisme
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 06/10/2021 - 10:46
Krimi og katastrofe
VULKAN: Området, der er afspærret på grund af "vulkanisk nødsituation", berører kun otte procent af øen La Palma.
La Palma opretholder et normalt liv på det meste af øen og registrerer kun hændelser som følge af vulkanudbruddet på mindre end otte procent af øens areal, hvilket garanterer, at øen fortsat er en sikker destination for turistsektoren.
Sådan lyder forsikringen fra Raúl Camacho, der er rådmand for turisme på ørådet.
På den første Turespaña-konvention, der foregår denne uge i Sevilla, sendte Raúl Camacho et budskab om tillid og ro til rejsearrangører, flyselskaber, rejsebureauer og turistsektoren generelt, "da liget på øen forbliver normalt og der er garanteret luft- og søforbindelser via lufthavne og havne".
Raúl Camacho understreger, at efter over to uger med vulkanudbrud har "La Palma en eksemplarisk nødhjælpsoperation, som har garanteret folks sikkerhed uden tab af menneskeliv".
Det beviser, at øen er "et sikkert rejsemål, og at den livet for indbyggere og turister, der besøger os, er helt normalt".
Turismen er motor
Turistrådsformanden insisterer på, at "livet fortsætter på sædvanlig vis på hele øen, og der er kun en sikkerheds- og civilbeskyttelsesmekanisme på plads i det område, hvor udbruddet finder sted".
Derfor inviterer øens turistrådsmedlem hele turistsektoren og de udgående markeder til at besøge øen, "da det vil være den bedste måde at skabe økonomisk aktivitet på og sikre, at turismen, der er en af de vigtigste drivkræfter, bliver reaktivet".
Ifølge Raúl Camacho er rejser til La Palma en vigtig hjælp for øen, for hele samfundet og for alle de berørte mennesker, fordi turismen vil hjælpe med at puste liv i økonomien og på den måde hjælpe dem, der er blevet ramt.
De seneste tal, data og målinger peger dog på, at udbruddet er langt fra ovre. Over 1.000 boliger, mange kilometer veje og store landbrugsområder er blevet begravet i lava.
Vi holder naturligvis godt øje med, hvordan situationen udvikler sig.
6.000 indkvarteringspladser
La Palma er erklæret biosfærereservat og 70 procent af arealet er særligt beskyttet. Øen har 6.000 regulerede overnatningspladser.
I 2019 udmærkede Starlight Foundation også øen La Palma med prisen "Astroturisme og forretningsudvikling i forbindelse med beskyttelse af himlen".
De vigtigste turistmarkeder for La Palma er Tyskland, Det Forenede Kongerige og Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.