Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

“Lad os flyve til en stjerne”

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 27/08/2016 - 00:01

Klumme

KLUMME: Vi flygter fra spansk politik og ser, hvad vi møder på vejen til den grønne planet. Går drømmen i opfyldelse?

Jeg måtte have luft under vingerne og lægge tidens politiske ævl bag mig. Bare i dag!  Kom til at tænke på filmen ‘Verdens rigeste pige’ fra 1958 med Nina og Frederik.

Se og hør 'Lad os flyve til en stjerne, mens jeg viser dig, hvad jeg mødte på vejen mod stjernerne og den grønne planet:

Du vil møde skuespillerne Asbjørn Andersen (1903-1978), Gunnar Lauring (1905-1968), Birgitte Price (1934-1997) og Poul Reichardt (1913-1985) som lurende og begejstrede tilskuere... Nina van Pallandt (1932-  ), Frederik van Pallandt (1934-1994)

Jeg tænkte: Det var måske en god idé at se nærmere på forholdene på både stjerner og den grønne planet. 

Inden natten den var omme...

Inden natten den var omme, var jeg steget ombord i et SAS Conveyer med samme bemaling som  50'erne. Kaptajn Hansen bød velkommen

Dagen gryede

På vej til startbanen så jeg et fly med en bemaling, som jeg aldrig havde set før: En vejledning i, hvad der er vinduer, motorer, nødudgage etc.

En fugl?

Klar til start holdt et fly fra Nokair - det thailandske lavprisselskab, der har alle deres fly bemalet som fugle. Selskabets logo er næbbet i snuden. Klik HER for at se flere af Nokairs sjove fugle fly

Laksen

På startbanen var et fly fra selskabet Alaska Airlines på vej til take-off. Bemaling: Én stor reklame for den vilde laks

Morgenmad?

Hvis jeg ville have haft en morgen-burger - lige nu på tilbud til en 10'er i Danmark - havde jeg valgt det forkerte fly

Starten er gået

Det har nok ikke været svært at få dette fly - også fra Alaska Airlines  - fyldt med glade unger

Pokémon

Det har sikkert heller ikke været noget problem at få fyldt denne Jumbo fra All Nippon Airways med entusiastiske Pokémon-spillere

I tvivl?

Så kan du klikke her: www.google.dk

Formel 1

Det er gået godt for den østrigste virksomhed, siden den første energidrik kom på markedet i 1987

Skuffelse

Ankommet til både stjerne og den grønne planet levede forventningerne ikke helt op til Nina og Frederiks sang. Der var lidt trist begge steder: Ingen familie og venner, ingen hyggelig café, intet internet og værst af alt: Ingen Spanien i Dag-læsere.

Samtidig var jeg blevet så inspireret på turen, at jeg gerne ville se flere kreativt bemalede fly.

Farvel

Jeg fik Kaptajn Hansen til at vende tilbage mod jorden...

All Nippon Airways og Walt Disney er blevet enige om denne reklame-bemaling for Star Wars i en periode på fem år

Er du til kænguruer?

 
 
Denne Jumbo fra australske Quantas Airlines dekoreret med karakteristiske motiver, gav mig virkelig lyst til at besøge landet, hvor jeg aldrig har været. Hellere dér end på den grønne planet...
 
 

Højtflyvende havdyr

Southwest Airlines har dekoreret tre fly for at promovere Sea World i Orlando. Her har du chancen for at sidde inde i en spækhugger og nyde en drink...

Halehelte (Edward Grieg)

Om Norwegians halehelte skriver selskabet: - Da Norwegian trådte ind på markedet i 2002, udfordrede vi et veletableret og langvarigt luftfartsmonopol. Det var meget naturligt for os at udsmykke halefinnerne på vores fly med personligheder, der har flyttet grænser, udfordret det etablerede og inspireret andre.

Tilbage på jorden...

Sikker landing

The Simpsons

Den satiriske parodi på den amerikanske middelklasse, som den gengives af familien Simpson, kom til verden i 1989. Flyet fra Western Pacific blev dekoreret i 1995

Vueling

På landjorden holdt også et fly fra vueling. Jeg synes, at flyets ellers karakteristiske bemaling med gule motorer og grå prikker i halepartiet manglede lidt rødt - nu hvor der ikke er tale om de store fantasifulde dekorationer

Lidt kedeligt?

Fra mit vindue kiggede jeg over på et SAS-fly. Det er selvfølgelig klar profilering at have røde motorer og et blåt haleror. Men hvem forbinder en god oplevelse med det? Lidt havfrue, smörgåsar og laks kunne måske reklamere lidt for Skandinaviens fortræffeligheder

Hvad så nu?

Under hele min tur havde jeg naturligvis tænkt på, hvordan de flotte fly kunne inspirere til andre ting. I mine tanker gik jeg tilbage til 1958, hvor jeg som lille purk besøgte den første IKEA, der åbnede samme år i Älmhult i Sydsverige.

Efter turen til den grønne planet kørte jeg fra lufthavnen ind og tog et billede af IKEA

Jeg tænkte, at de ellers markante IKEA-varehuse måske er lidt SAS-agtig kedelige, og da jeg kom hjem legede jeg lidt med billedet...

Måske ser de således ud i fremtiden?

Faktisk synes jeg, at flugtforsøget til både stjerne og planet fik en Happy Ending. Jeg fik en øvelse i at tænke ud af boxen og lige glemme den hjemlige politiske børnehave en stund.

Hvis jeg nu næste lørdag ikke kan glæde mig over, at Spanien har fået en regering, vil jeg foreslå politikerne, at de lejer Walt Disney kostumer og bærer dem, indtil de er blevet enige - også under forhandlingerne.

Pedro Sánchez forklædt som Fedtmule og Mariano Rajoy som Anders And

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god Weekend

Torben Wilkenschildt

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.