Lang næse fredag aften
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 20/03/2021 - 07:00
Coronavirus
CORONA: Man kan godt blive lidt sur, når der ikke er varslet om manglende data.
Det er lidt som at stå foran et teater og vente på, at dørene åbner. Da de ikke gør det og forestillingen for længe siden skulle være begyndt, ringer en af de ventende til teatret og får den besked, at forestillingen er aflyst på grund af ferie…
Normalt får jeg de data, der ligger til grund for min daglige opgørelse over smittesituationen i Spanien mellem klokken 18 og 19.
Da jeg immervæk bruger glansen af et par timer på at lave opgørelsen skrev jeg klokken 20:42 til Sanidad’s pressevagt og spurgte om, hvornår jeg kunne forvente den.
Pressevagten svarede tre minutter efter: På mandag.
Umiddelbart efter skrev jeg igen, og spurgte om det var noget nyt, at fredagens tal først kom om mandagen eller, hvis det var specielt for denne fredag, hvad årsagen på var?
Igen hurtigt svar: Det er på grund af ferie i visse regioner. Derfor har vi ikke kunne indsamle alle data.
Ligesom teatret kunne have sat et skilt op om, at forestillingen var aflyst, havde det for Sanidad taget et par minutter at lægge en besked op om, at der i dag ikke ville komme data på grund af ferie.
Men det er jo lige den der med at have hensyn til andre i sit tankesæt.
Så jeg beklager i dag ikke at kunne dele andet med dig end den lange næse.
Og dog. Af en eller anden grund var vaccinationstallene opdateret:
Jeg kan også give dig incidensen for Danmark, der var forberedt på forhånd:
God weekend!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.