Lavpris på himmelflugt
Skrevet af Simon Koefoed Toft, tor, 06/07/2017 - 11:24
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Opturen for de billige flyselskaber vil ingen ende tage, og passagererne vælter ind i butikken.
Sommertid er ferietid, og ferietid er rejsetid.
I netop disse måneder pakker titusinder af danskere kufferten og tager på opdagelse ude i den store verden.
Men det er bestemt ikke billigt at rejse, og måske netop derfor er der flere og flere, der vælger at flyve så billigt som overhovedet muligt.
Kronede dage
Om folk simpelthen har færre penge til ferien, eller om de bare hellere vil bruge dem, når de har nået deres destination, er svært at sige, men lavprisselskaberne har i hvert fald kronede dage.
Det største af dem alle, irske Ryanair, har for eksempel transporteret utrolige 11,8 millioner passagerer rundt i verden bare i juni måned.
Selskabet kunne altså have transporteret hele den danske befolkning til Spanien og tilbage på 30 dage.
Produktivt år
Passagertallet repræsenterer da også en fremgang på hele 12 procent i forhold til samme måned sidste år, hvor Ryanair havde 10,6 millioner passagerer.
Med den voldsomme vækst har irerne nu transporteret i alt 123,8 millioner passagerer de seneste 12 måneder.
Det svarer næsten præcis til Mexicos befolkning, og Mexico er det 11. mest folkerige land i verden.
Ryanair er dog ikke de eneste, der kan finde ud af at trække nye passagerer til.
Langdistance-nordmænd
Norwegian har i juni måned haft 3.059.402 passagerer, hvilket er en fremgang på 10 procent i forhold til samme måned i 2016.
Og nordmændene klarer sig særligt godt på deres langdistanceflyvninger, hvor passagerfremgangen er helt oppe på 38 procent. Det skriver Norwegian i en pressemeddelelse.
Derfor investerer selskabet også stort i nye maskiner, der yderligere skal udbygge langdistanceruterne.
Alene i juli får nordmændene leveret tre Boeing 737-800 fly og to af den splinternye Boeing 737 MAX model.
Med en gennemsnitsalder på 3,6 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne i hele verden.
Kan måske også interessere dig
Regeringen indgår samarbejde med Airbus
Nyt våben i kampen mod skovbrande.
Fra grisefest og sangria til aktive generations- og 'alene sammen'-ferier
Charterrejsen gennem tiden, lige nu og i fremtiden.
Tag med til menneskehedens vugge
Spaniens arkæologiske perle er helt i særklasse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















