Lavpris-tog til spotpris
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 23/06/2021 - 10:53
Fly & trafik
VIDEO: Renfe lancerer sit lavpristog mellem Madrid og Barcelona med billetter fra syv euro. Og i morges kørte de første tog af sted.
Tidligt i morges kørte det første Avlo-tog fra Figueres-Vilafant i Barcelona klokken 05:35 mod Madrid-Puerta de Atocha.
I den modsatte retning afgik det første tog klokken 06:20 fra Madrid-Puerta de Atocha på vej mod Barcelona-Sants.
Det sker efter mange måneders forsinkelse grundet pandemien.
¡¡Estamos en marcha!! Primer #Avlo procedente de Figueres entrando en Barcelona Sans. Tren lleno. Buenos días. @Renfe #AvloParaTodos pic.twitter.com/tTMetFWtLt
— afaus (@afalcc1) June 23, 2021
Sammen med de AVE-tog, der allerede kører fast på ruten, vil man fra i dag kunne vælge mellem 40 daglige tog - 20 i hver retning - og 16.000 pladser på ruten mellem Madrid og Barcelona.
Rejsetiden mellem de to storebyer har samme varighed som AVE-toget og tager cirka to og en halv time. Togene afgår fra Barcelona klokken 6:40, 10:00, 17:25 og 21:10. Fra Madrid er afgangstiderne 6:20, 10:30, 18:00 og 19:30.
Som lanceringspris på den nye lavpris-service kan man købe billetter fra kun syv euro, hvilket endda er billigere end de oprindeligt annoncerede ni euro. Og præcis som på lavprisfly koste yderligere tjenester ekstra, så man skal betale for valg af sæde, ændringer eller aflysninger samt ekstra bagage. Basisprisen inkluderer en gratis kuffert og en håndtaske.
Børn under 14 år kommer med for en femmer, forudsat at barnet ledsages af en betalende voksen - dog højst to børnebilletter pr. voksen.
For store familier er der rabatter på 20 procent på basisbilletterne og helt op til 50 procent for store familier af speciel kategori.
Den nye Renfe-tjeneste, hvis daglige cirkulation kan udvides afhængigt af efterspørgslens udvikling, stopper i byerne: Madrid, Guadalajara, Calatayud, Zaragoza, Lleida, Tarragona, Barcelona, Girona og Figueres.
Da det er en lavpris-service, er Renfe's Avlo-højhastighedstjeneste er der skruet op for kapaciteten, så der er plads til 438 pladser pr. tog, hvilket er 20 procent flere end i de almindelige AVE-lyntog. Begge typer har topfarten på 330 kilometer i timen.
Selskabet Renfe siger i en erklæring, at det også handler om nul-emissionstog, der bidrager til bæredygtig transport, og at de nye Avlo-tog er 100 procent eldrevne, opladet fra vedvarende kilder og med certificeret oprindelse.
For at købe billetter skal registrere sig på 'www.avlorenfe.com' eller på 'www.renfe.com' med forskellige personlige data.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.