Ældgammel fingermaling
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 16/03/2015 - 10:57
Rejser & oplevelser
HISTORIE: Arkæologi-entusiast og hans hustru opdager 20.000 år gammel hule-malerier.
Forhistoriske huletegninger er blevet opdaget i Cantabrien. Eksperterne anslår, at de er omkring 20.000 år gamle, hvilket gør området til det europæiske centrum for huletegninger.
Opdagelsen er første gang, der er konstateret kunst fra den ældste stenalderkunst i området, lyder der fra regionalregeringen i Cantabrien torsdag.
Kulturminister Miguel Angel Serna siger, at opdagelsen gør regionen til et "museum for kunst fra den ældste stenalder".
- Denne her slags opdagelse sker ikke hver dag, og det udgør et væsentligt bidrag til vores kulturarv og gør Cantabrien til hovedstad i Europa for hulekunst, sagde Serna i en erklæring.
Hulemalerierne blev fundet i hulen 'Aurea', der ligger 50 meter over floden Deva, og blev opdaget af formanden for en huleklub og hans kone, skriver La Razón.
Parret underrettede straks Arkæologisk - og Historisk Museum i Cantabrien. Eksperter undersøgte hulen søndag og har siden lukket det for konservering, selvom embedsmænd har fortalte, at stedet kan blive særdeles attraktivt for turister.
Fortids-fingermaling
De grotte tegninger omfatter, hvad der synes at være et tilbagevendende tegn, bestående af lodret rød linje og prikker, og som optræder på forskellige steder i hulen. Nogle malerier synes at være tegnet med fingerspidser, mens andre synes at være lavet ved at blæse farve på væggen.
Den ældste stenalder er karakteriseret ved, at det var da, at mennesket for første gang lavede primitive stenredskaber. Menneskene levede normalt sammen i små jæger-samler samfund.
Men hvis du synes, at de 20.000 år lyder af meget, er det slet ikke noget i forhold til en anden hule i Cantabrien. ‘Slotshulen’ byder på den ældste hulekunst nogensinde fundet på kloden og anslås til at være over 40.000 år gammelt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.