Legende let at få internet i flyet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 24/07/2015 - 01:00

Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Ny teknologi gør det til en smal sag for flyselskaberne at tilbyde passagererne wifi på rejsen, og de første selskaber har allerede gjort det.
AirFi er navnet på den teknologi, der potentielt kan gøre wifi til en standard-service på de fleste flyvninger.
Det er nemlig meget lettere og billigere at tilbyde kunderne internet med AirFi-boks, end det har været tidligere. Det skriver check-in.dk
Før i tiden skulle der installeres antenner og andet dyrt udstyr, men nu kan det gøres meget mere simpelt, ved bare at tage en lille AirFi-boks med.
Let og kompakt
En AirFi-boks fylder ikke mere end en skotøjsæske, og så vejer den kun lidt over et kilo. Derfor behøver flyselskaberne ikke gennem omfattende sikkerhedsprocedurer, for at få sådan en ekstra service med ombord. De skal blot ændre en lille smule i deres sikkerhedsmanualer og give myndighedrene besked.
De små bokse kører på batteri, der har en levetid på cirka 15 timer. Derfor kan de dække hele rejsen på stort set alle ruter.
Det kræver kun to AirFi-bokse at servicere et Boeing 737-fly ifølge check-in.dk Estonian Air var det første selskab, der tog denne teknologi i brug, men flere kan være på vej.
Kan måske også interessere dig
Nye regler på vej for erstatning ved forsinkelse og håndbagage
EUs nye flypassagerregler får blandet modtagelse.
“Ugen med blikkenslagerne” det hotteste hotte politiske drama
Læs om baggrunden, de involverede personer og dramaets udvikling.
San Fermín - fest med livet som indsats
VIDEO: I ni dage bliver der drukket, ædt, danset og leget med døden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.