Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Let opgave for politiet

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 11/02/2020 - 07:00

Fly & trafik

VIDEO: En flok fartglade motorcyklister gjorde livet let for politiet, da de filmede og delte deres lovovertrædelser. Det koster heftig bøde og 132 klip!

10 motorcyklister er blevet identificeret, efter de har kørt hensynsløst i Mataburros, Navarra, og optaget det hele på video.

Den samlede bøde løber op i 14.100 euro, mens det koster 132 point på kørekortene. Et spansk kørekort har mellem 12 og 15 point, så der er ikke mange tilbage at tage af.

Guardia Civil i La Rioja har efterforsket to mænd og identificeret yderligere otte, der alle er mellem 28 og 48 år og bor i Logroño. Sammen kørte de uagtsomt, hensynsløst og med dødsforagt for resten af ​​brugerne på vejen og optog det hele på kamera og delte det derefter på nettet.

Her kan man blandt andet se, hvordan de invaderer den modsatte vejbane og kører 203 km/t i områder, hvor man kun må køre 90, mens de kører 157 km/t i zoner med fartgrænse på 40.

Det oplyser Guardia Civil i en pressemeddelelse.

Her oplyses det, at der på videoen bliver begået to forbrydelser og 39 trafikforseeleser, og det får altså den samlede på op på 14.100 euro og koster de mange point.

Videoerne, de optog, delte de for at prale af deres "gentagne, risikable og ulovlige manøvrer," skriver politiet blandt andet.

Fandt flere videoer

Politiet begyndte at analysere en video fra sociale netværk tilbage i marts 2019, hvor en gruppe motorcyklister i løbet af de fire minutter og 51 sekunder altså selv dokumenterede de mange lovovertrædelser.

Politiet analyserede sig frem til, at optagelsen stammede fra NA-1110 mellem kommunerne Torres del Río og Viana nær Logroño på en strækning kendt som Mataburros - æseldræberen. Vejen besøges hyppigt af motorcyklister, fordi vejen er sjov at køre på med sine farlige kurver og dårlige udsyn.

Efterforskningen førte politiet til yderligere ​​50 videoer delt på "YouTube", der satte dem i stand til at identificere de ti motorcyklister. Og så var det bare et køre ud at hente dem og bringe dem ind til afhøring.

To af dem har nu modtaget en fængselsstraf for at have kørt et motorkøretøj med åbenlyst hensynsløshed og overskredet hastighedsgrænserne massivt på en landevej.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.