Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Regn og solstrejf

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 22/04/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Efter en ordentlig omgang nedbør i går ser det ud til, at vejrguderne er lidt venligere stemt i dag. Men ikke alle steder...

Risiko for lokalt vedvarende nedbør i Catalonien og lokalt tung nedbør på De Baleariske Øer. 

Der varsles også stærk vind fra nordøst på Ibiza og langs den catalanske kyststrækning, i Strædet og Alborán.

Det er da også regn, blæst og bølger, der spiller hovedrollen i dagens forhøjede alarmberedskaber.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Der forventes nedbør på den østlige tredjedel af halvøen og på Balearerne, som har en tendens til at aftage i løbet af dagen. 

I den nordøstlige del af Catalonien vil nedbøren lokalt være vedvarende i begyndelsen af dagen, og på De Baleariske Øer kan de blive ledsaget af torden og lokalt være ret stærke. 

Vi kan heller ikke udelukke svag nedbør i begyndelsen af dagen i Galicien og resten af områderne i det nordvestlige kystområde, og i eftermiddag kan der komme spredte byger i de indre bjergegne og de østlige, indre egne. 

På resten af ​​halvøen er det overskyet i perioder, mens der er letskyet til klar himmel i syd. 

På De Kanariske Øer overskyet i nord, hvor det kan regne let, og overskyet i perioder i syd.

Stigende dagstemperaturer i hele landet bortset fra Galicien og på øerne, hvor de kan falde lidt.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overvejende letskyet himmel ved kysten og mere skyet inde i landet, hvor der også forventes tåge og lavthængende morgenskyer. Tiltagende skydække i eftermiddag i de indre områder.

Stigende minimumtemperaturer i den østlige halvdel og få ændringer i resten, mens også maksimumniveauerne stiger - lokalt bemærkelsesværdigt ved kysten. Det betyder 18 til 24 grader og otte til 13 i nat.

Vestenvind med stærke vindkast, dog mest vind i håret i Axarquía-området, men vinden aftager generelt i løbet af eftermiddagen.

Gran Canaria

I det nordlige og nordøstlige af øen overskyet himmel med nogen opklaring i de centrale timer. Spredt, let regn er ikke udelukket i slutningen af dagen - særligt i det nordøstlige. I de øvrige områder er der lave og høje skyintervaller.

Temperaturer med få ændringer på 17 til 22 grader. Nordøstenvind og briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Overskyet himmel med regn, lokalt vedvarende i nord om morgenen, men efterhånden tendens til nogen opklaring fra i eftermiddag bortset fra nogle spredte byger i de indre egne.

Minimumstemperaturer med få ændringer og stigende maksimumtemperaturer - især i de indre egne. Det betyder 16 til 23 grader og 10 til 15 i nat. Let vind fra nord, som i perioder frisker lidt op.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.