Leverer varen med det vuns
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 30/11/2015 - 10:26
Erhverv & Service
ERHVERV: Nu kan du bestille hvad som helst i din by og få det leveret til døren, inden der er gået en time.
Nyt firma tilbyder levering med lynets hast, så længe du bestiller varer i samme by, du bor i.
Husk at like vores facebook-side
I første omgang kan det lyde temmelig dovent, men der kan faktisk være gode grunde til at bestille varer hos Glovo, som det nye firma hedder.
Det koster 5,50 euro at få leveret hvilken som helst vare, og i byer som Barcelona og Madrid kan det nogle gange være billigere at bruge Glovo end at selv at tage tværs over byen og tilbage igen for at købe en specifik vare.
Nye økonomiske muskler
Firmaet blev grundlagt i januar af Sacha Michaud og Oscar Pierre, og ifølge thelocal.es har de to iværksættere netop sikret sig investeringer på to millioner euro.
Glovo startede med at levere varer i Barcelona, men inden firmaets et-års fødselsdag har det udvidet til Madrid og Valencia, og med de nye investeringer kan der sagtens blive tale om endnu flere byer i fremtiden.
Uber-bude
Konceptet minder på mange måder om taxi-selskabet Uber, hvor man via en applikation kan bestille et lift og klare betalingen på mobilen.
Ligesom uber-chaufførerne arbejder Glovo-budene freelance, og de får cirka 80 procent af de 5,50 euro, som en varelevering koster.
Selvom ordningen kun findes i Spaniens tre største byer lige nu, har Glovo planer om at bruge dets nye kapital til at udvide til flere af landets største byer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.