Lidt for fed en nyhed
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 25/08/2021 - 10:49
Sundhed & sygdom
SUNDHED: Alt for mange er overvægtige i Europa, viser nye tal. Det ser dog lidt bedre ud i Danmark end i Spanien.
Mere end hver anden spanier er overvægtig, og det er over det europæiske gennemsnit.
Helt præcist er 53 procent af EUs borgere overvægtige, men det er værst i Kroatien og Malta, hvor andelen er helt oppe på 65 procent.
Spanien ligger også over det europæiske gennemsnit med 54 procent, mens Danmark lige præcis går half’n’half med 50 procent. Sverige og Norge ligger lige lidt højere med hver 51 procent, mens Tyskland er oppe på 54 procent.
De viser data for 2019, som Eurostat for nylig har offentliggjort.
Ifølge det europæiske statistiske kontor er Italien slankest med en andel på 46 procent, og herefter kommer Frankrig og Luxembourg med henholdsvis 47 og 48 procent.
Det er værd at bemærke, at 45 procent af de voksne borgere i EU-landene anses for at være normalvægtige
Blandt de 53 procent overvægtige, anses de 36 procent for at være overvægtige, mens 17 procent befinder sig i et af stadierne let, svær eller ekstrem fedme.
I samtlige af EUs medlemsstater er andelen af overvægtige mænd højere end andelen af overvægtige kvinder, med de største forskelle i Luxembourg, hvor det hedder 59 procent mod 38 procent, Tjekkiet med 70/51 procent og Cypern 59/41 procent.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.