Lidt for ‘smart’
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 30/05/2020 - 07:00
Fly & trafik Klumme
KLUMME: Udenrigsministerens rejseanbefaling lukker umiddelbart for flytrafikken mellem Danmark og Spanien.
‘Vi er hele tiden hellere lidt for forsigtige’, var det gennemgående tema ved ved fredagens pressekonference i Statsministeriet.
Men mon ikke ‘forsigtighed’ har ført til lidt for meget ‘smartness?’ Man åbner op for at norske, islandske og tyske turister kan komme ind i Danmark på nærmere fastsatte betingelser.
Og samtidig er udenrigsministeriets rejsevejledning nu, at man fraråder alle ikke nødvendige rejser til resten af Europa uden overhovedet at skelne til deres sundhedsmæssige tilstand.
Det kan da kun være med det ene formål, at sørge for, at alle ferielystne til andre lande værsgo’ har at blive i Danmark og bruge pengene dér. Det er da ‘smart’ fundet på ikke?
Det er bare ikke så smart for de mange Spaniensdanskere, som Spanien i Dag repræsenterer. Der er nemlig mange i Spanien, der vil hjem til Danmark og mange i Danmark, der gerne vil hjem til Spanien eller blot ned til deres hus i landet.
De skal fortrinsvis flyve mellem Danmark og Málaga eller Alicante, hvor udbredelsen af corona både ligger under og lidt over i Danmark. Det er da at være skudt gennem hovedet at generalisere hele Europa under én kam. Eller lidt for ‘smart’.
Som en umiddelbar konsekvens betyder det, at Great Danes Airlines, der har planlagt rute fra Aalborg til Málaga må aflyse.
På selskabets hjemmeside skriver de nemlig:
“Information om Covid-19: Vi følger udenrigsministeriets rejsevejledning. I tilfælde af at der frarådes rejse til den pågældende destination, refunderes billetterne i løbet af 10 hverdage.”
Så skulle du have købt billetter der, må du hellere bede om refusion nu. Med deres politik kommer de ikke til at flyve før efter den 31. august.
Tidligere i dag havde Spanien i Dag observeret, at SAS var kommet på banen med flyvninger mellem København og Málaga i begyndelsen af juli med gode priser endda.
Så kom pressekonferencen og umiddelbart efter skrev vi således til SAS’ kommunikationschef i Danmark:
“Vil Udenrigsministeriets nye rejsevejledning i dag, hvor man fraråder alle ikke nødvendige rejser til det øvrige Europa frem til den 31. august påvirke/aflyse SAS' planlagte flyvninger på AGP i begyndelsen af juli?” - Jeg lover vores læsere hurtigt svar…
Svaret kom hurtugt:
"Det kan jeg desværre ikke givet et svar på nu."
Forståeligt nok - da det jo nu er en politisk varm kartoffel.
Vil et statsligt flyselskab blæse udenrigsministeren en hatfuld? Og som lige nu mangler mange penge i kassen og står med hatten i hånden?
Her på Spanien i Dag kan vi sammen med vores læsere kun håbe, at flyselskaber, der ikke tager hensyn til regeringens 'Denmark First'-politik, kommer på startbanerne og overlader beslutningerne til passagerne selv.
De muligheder vil vi blive ved med at kigge efter.
Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.