Ligger i kø udendørs
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 22/11/2016 - 01:00

Kendte & kongelige
MUSIK: Det har aldrig været nogen skam at være i go’ tid, meeeen der er alligevel også grænser, mener vi her på redaktionen. Men måske er vi bare for gamle?
Flere uger før verdensstjernen og teenage-idolet Justin Bieber giver koncert i Madrid, ligger hans fan allerede i kø.
Hvis man er en rigtig “Belieber”, er det nemlig ikke nok bare at have en billet til koncerten.
Masser af de spanske Beliebers har camperet i over en måned uden for det sted i Madrid, hvor den canadiske popstjerne skal optræde den 23. november.
Koldt, men okay
Det handler nemlig om at komme så tæt som muligt på deres idol, når dørene endelig bliver åbnet.
- Det er hårdt natten med kulden, men jeg er efterhånden ved at vænne mig til det, siger 20-årige Andrea Gil, der er rejst hele vejen fra De Kanariske Øer for at lægge i kø.
Pakket ind i en stor, brun frakke og med et tæppe over benene sidder hun omgivet af andre Beliebers med kufferter, tasker, soveposer, mad og andet. Et par af de særligt velforberedte har taget telt med, men det er nu de færreste.
Flere af dem har siddet der siden den 14. oktober.
Etagevask på toilettet
Lige nu er der 13 af den slags grupper, der hver især består af 30 til 40 personer, der våget over pladsen i døgndrift.
Nogle af dem bor i Madrid i forvejen, andre på hoteller eller i lejelejligheder, mens andre bare har slået lejr, og bruger offentlige toiletter til en etagevask og for at få opladet telefonen.
De fleste er piger, men der er dog også enkelte repræsentanter fra det modsatte køn. Cesar Ndong fra Murcia er der også, men det er nu for at holde øje med sin lillesøster Arsenia Belen, som er en stor fan.
Kan måske også interessere dig
Spanien lykønsker valget af den nye pave
Amerikaneren Robert Francis Prevost er blevet den nye pave under navnet Leo XVI.
Kronprinsesse Leonor ankommer til New York efter fem måneders sejlads
VIDEO: Det er Leonors sidste anløb på sin rejse over Atlanten og Stillehavet med skoleskibet Elcano, gennemført som en del af hendes militære uddannelse.
10 nye smukke pladser, der er et besøg værd
WEEKEND: Friluftsscenen, hvor du kan finde alle former for aktiviteter og værdsætte de vigtigste og mest repræsentative monumenter på hvert enkelt sted.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.