Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny livsstil hitter

Skrevet af Pia Bruun, man, 20/07/2015 - 01:00

Bolig

BOLIG: Et ønske om livsstilsændringer hjælper ejendomsmarkedet på Costa del Sol og kanarieø.

Den internationale ejendomsmæglerkæde Lucas Fox har offentliggjort en rapport om den spanske ejendomssektor, som viser, at kunderne i højere grad vægter kvalitet, langsigtede investeringer samt ønsket om anderledes livsstil.

Det skriver El Mundo.

I rapporten analyseres de ændringer, der er sket på markedet siden 2005 med boligpriserne, der toppede i 2007, og det efterfølgende fald frem til midten af 2013.

I løbet af 2014 oplevede sektoren en periode med moderat stabilisering før det aktuelle opsving, som man oplever nu.

Huspriserne er de fleste steder faldet med op til 40 procent, men der har været markant mindre fald på de mest eftertragtede steder som på Ibiza og særligt i Marbella.

Mens leveomkostningerne i Spanien er steget markant i de nævnte år på grund af landets voksende popularitet blandt turister og udenlandske investorer, så er det solrige land fortsat overkommeligt i forhold til andre landet i Europa.

Klar genopretning på markedet

Udgifterne er naturligvis helt afhængig af din livsstil og, hvor du bor. Hvis du er vant til en høj levestandard og luksusvarer, finder du spanske priser mere acceptable end i Storbritannien eller i USA, skriver internationalliving.com.

Alexander Vaughan fra Lucas Fox siger, ”at den spanske økonomi i løbet af de seneste to år har vist tegn på en klar genopretning, og at der er sket en genoplivning af markedet med prisjusteringer på globalt plan", skriver El Mundo.

Han mener, at Spanien er mere charmerende end nogensinde, og der sker for øjeblikket et kæmpe boom i antallet af "livsstils-investorer".

Siden midten af 2013 er antallet af hushandler steget konstant, hvilket ”viser større tillid til markedet, men der er stadig lang vej at gå, før salget vender tilbage til 2007-niveauet, vurderer avisen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.