Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lossen er løs

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 28/09/2020 - 10:13

Vejr og natur

VIDEO: Den iberiske los er et sjældent syn, men fredag var en af de store katte på byvandring.

Der blev helt sikkert gjort store øjne fredag, da en iberisk los strejfede rundt i en by i Huelva.

Folk fra Guardia Civils særlige dyrepoliti, Seprona, og miljøfolk fra Junta de Andalucía fik i fællesskab styr på situationen.

De formåede at indfange lossen, ​​uden at hverken nogen mennesker eller dyr kom til skade. Lossen vandrede og småløb rundt i gaderne i Rociana del Condado i nærheden af nationalparken ​​Doñana.

Ministeriet for Landbrug, Husdyr, Fiskeri og Bæredygtig Udvikling oplyser til Europa Press, at man modtog opkald fra borgere klokken 8:00, om at der var en iberisk los, der løb rundt på Plaza de España i Rociana del Condado.

Dyreeksperter blev sendt derhen, og i samarbejde med folk fra avlscentret El Acebuche og Seprona-folkene lykkedes det at fange katten klokken 10:15.

Katten var ikke mikrochippet, men alt indikerer, at den nysgerrige hankat er halvandet år gammel.

"Tak for besøget"

Borgmesteren i Rociana del Condado, Diego Pichardo, syntes det var vældigt spændende og “glædeligt”, at få lov til at se en iberisk los i hjertet af byen.

I en pressemeddelelse siger borgmesteren videre, at det var noget af en overraskelse, fordi lossen normalt er mere sky og sjældent besøger steder med støj eller nærmer sig byer.

Bordset fra selskabssyge er lossen ved godt helbred.

Efter en første kontrol blev han blevet overført til redningscentret for truede dyrearter, CREA, i La Calatilla, hvor han skal være, indtil alle test er udført, og herefter får den selskabssyge kat igen sin frihed - langt fra bycentrum.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.