Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mød Danmarks ambassadør på søndag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 16/11/2015 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Den nye ambassadør i Spanien, John Nielsen, besøger Solkysten. Mød ham i Margrethekirken på søndag!

Fra Margrethekirkens præst, Iben Snell, har vi modtaget følgende information til vores læsere:

Søndag den 22. november kl. 11.00 har alle danskere på Solkysten mulighed for at møde den nye danske ambassadør i Spanien og Andorra, John Nielsen.

Han kommer nemlig på besøg hernede i den kommende weekend og deltager i gudstjenesten i Margrethekirken og den efterfølgende kirke-julefrokost.

Her vil der være rig lejlighed til at byde ham velkommen og få en snak. Han glæder sig til at møde danskerne, der bor hernede og høre om hverdagen i det danske forenings- og erhvervsliv på Kysten.

John Nielsen afløste i august den tidligere ambassadør, Lone Dencker Wisborg, i Madrid. Han har mange års erfaring i udenrigstjenesten. Inden John Nielsen tiltrådte sin nuværende stilling, var han ambassadør i Vietnam og Laos. Tidligere har John Nielsen været ansat på den danske ambassade i Bolivia og har derudover haft en lang karriere i udenrigsministeriet. 

Vores nye ambassadør lægger ikke skjul på, at Spanien er lidt en drøm, der er gået i opfyldelse for ham. John Nielsen har besøgt landet mange gange og glæder sig til at lære Spanien endnu bedre at kende.

 
Venlig hilsen og på gensyn!
Iben Snell
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.