Må far snage?
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 03/01/2018 - 01:00
Samfund og Politik
DEBAT: Må forældre læse beskeder på ungernes mobiltelefoner? Mor og far var dybt uenige, og nu har en dommer taget stilling. Er du enig?
Forholdet mellem fraskilte forældre med delt forældremyndighed over deres børn kan være yderst kompliceret.
Det vidner adskillige sager fra sociale instanser og dommerkontorer om.
For hvem har retten til at tjekke hvad, når det gælder om barnets tarv?
Fremkomsten af ny teknologi og brug af nye Apps på smartphones blandt mindreårige har ført til et utal af sager, hvor forældrene er uenige om, hvem der bør gøre hvad.
Mor meldte far
En af disse kontroverser stammer fra retten i Pontevedra, som har truffet en afgørelse om forældres behov og ret til at overvåge deres børns teknologiske enheder.
I dette tilfælde havde en mor anklaget faderen til hendes mindreårige børn for at læse deres beskeder på WhatsApp.
Moderen mente, at hendes eksmand havde begået en forbrydelse ved at snage i børnenes sager.
Men retten sagde nej, og gjorde det snarere klart, at forældre bør have indsigt i deres mindreårige børns aktiviteter på de sociale netværk.
Både ret og pligt til det
Moderen havde meldt faderen for metodisk at gennemgå beskeder på børnenes mobiltelefon, når de var hos ham.
Den ældste af børnene, som dog stadig også er mindreårig, havde pinkode på sin mobil og nægtede at give den til faderen. Dermed kunne han ikke snage i drengens beskeder længere.
Da børnene fortalte det til deres mor, besluttede hun at gå til retten med sin anmeldelse, men fik altså blankt afslag.
Dommer Maria del Rosario Cimadevila Cea ved retten i Pontevedra siger, at faderen, som deler forældremyndigheden, har både ret og pligt til at overvåge børnene og opdrage dem.
Men hvad mener du? Er det mor eller far, der er helt ude i skoven?
Kan måske også interessere dig
Abascal vil støtte PP i Valencia-regionen med ny præsident, hvis de overtager Vox' program
Vox-lederen kræver en stopper for grøn politik og en bremse for den masseinvandring, præcis som hans parti oprindeligt forhandlede med Carlos Mazón.
Politiet: “Der var politiske ordrer om ikke at handle under Vuelta-demonstrationerne” og de kræver Sánchez’ og Marlaskas afgang
″Vi havde en forventning om protesternes omfang, og det var klart, at de ville være meget kraftfulde″, anklager fagforeningen JUPOL.
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















