Madrid, København og Stockholm
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 16/05/2019 - 09:58
Fly & trafik
FLY: Air Europa udvider udbuddet til den spanske hovedstad i sommermånederne med et stort fly.
Det spanske flyselskab Air Europa øger konkurrencen på flyvninger mellem Madrid og henholdsvis København og Stockholm. Det skriver checkin.dk
Ryanair, Norwegian, Iberia Express og Iberia har allerede ruterne på programmet. De opererer alle med fly, der maksimum har plads til 189 passagerer. Air Europa indsætter dog sine Airbus A330-200, der har plads til 299 passagerer, hvoraf 24 er sæder på business class.
Den 15. juni starter flyvningerne mellem Madrid og København på tirsdage, torsdage og lørdage.
Den 17. juni startes ruten til Stockholm, der bliver på mandage, onsdage og lørdage.
Efter åbningen af ruterne, vil der fra København være i alt 22 afgange til Madrid: Fem med Ryanair, syv med Norwegian, syv med Iberia Express samt de tre med Air Europa.
Fra Stockholm Arlanda bliver der 17 ugentlige afgange til Madrid:Syv med Norwegian, syv med Iberia samt de tre med Air Europa.
Både priserne og afgangstidspunkterne er jo vigtige og for at give ekesempel valgte jeg en udrejse den 20, juni fra København
Afgang København 16:20 med ankomst Madrid 19:30. Billetpris mellem 72,20 euro og 201,20 euro afhængig af billettype + det sædvanlige
Jeg valgte hjemrejse fra Madrid den 27. juni
Afgang Madrid 8:00 med ankomst København 11:05. Billetpris mellem 34,89 euro og 277,89 euro afhængig af billettype + det sædvanlige
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.