Madrid likviderer generaler
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/12/2015 - 01:00
Kendte & kongelige Samfund og Politik
POLITIK: Madrid ændrer navnene på 30 gader og torve, der er opkaldt efter blodige generaler fra Francos diktatur.
Gaderne skal i stedet bære navne fra kvinder, der har bidraget til byen.
Udskiftningen skal være på plads inden for seks måneder, og det kommer ikke til at koste skatteyderne en formue, forsikrer kommunalbestyrelsen.
Celia Mayer
Omkostningerne ved at udskifte hver enkelt gadeskilt er 54 euro, siger udvalget for Madrids kultur- og sportsudvalg, Celia Mayer.
Samarbejde med historikere
Den spanske hovedstad vil tage fat på sin plan for ændring af navneskiltene i tæt samarbejde med foreninger og historikere fra Madrids anerkendte Complutense Universitet (UCM).
Det vil omfatte en vejledning og tidsplan for udskiftning af gadenavne, samt kriterier og omkostninger for processen.
Samtidig vil bystyret for så vidt muligt forsøge at undgå, at ændringerne giver gener for beboerne.
Når gadenavnene er ændret vil kommunalbestyrelsen formelt fremlægge en 'institutionel erklæring med en fordømmelse af Francos regime og en officiel anerkendelse af dem, der mistede livet under diktaturet', skriver Antena 3.
Meyer mener, at beslutningen om at ændre gadenavne viser landets demokratiske modenhed.
Blodige generaler
General Garcia de la Herrán fjernede den republikanske regering i 1936
Over 144.000 borgere er forsvundet – de blev sandsynligvis myrdet - i løbet af 40 års diktatur og undertrykkelse.
Agustín Muñoz Grandes
Nogle af gaderne er opkaldt efter tjenestemænd, der spillede en stor rolle i forbindelse med de barbariske forbrydelser mod menneskeheden, herunder generalerne Agustín Muñoz Grandes, García de la Herrán, Asensio Cabanillas, Millán Astray, Fanjul og Kirkpatrick, Kaptajn Cortés, Den Blå Division, og kommandant Zorita.
Det nationalistiske valgsprog skal væk
Andre navne vedrører specifikt Franco-relaterede sprog eller symboler, såsom Calle Caudillo (Våben Arsenal Gaden), Calle Arco de la Victoria (Sejrsbue Gaden ), Calle Batalla de Belchite (Slaget ved Belchite gaden), og Calle Arriba España, opkaldt efter det nationalistiske valgsprog, som blev brugt af Francos mænd, og som groft kan oversættes som “Op på mærkerne, Spanien”.
De glemte
- I stedet vil de 30 torve og gader blive opkaldt efter kvinder, der var usynlige på landkortet, brancher og erhverv, som har bragt velstand til byen og Madrid-borgere, og som har ydet et væsentligt bidrag til fordel for deres by, siger Celia Mayer.
Celia understreger, at hverken gadenavne eller bynavne er neutrale - de er en del af en politisk opfattelse af historien.
- Det vi prøver på nu, er at hente alle de glemte personer, der fortjener anerkendelse på grund af deres karriere og biografi, frem igen.
Initiativet blev oprindeligt fremlagt af det socialistiske parti PSOE men afvist af det konservative parti.
Kryber udenom
PP-eksborgmester Esperanza Aguirre
Det tidligere konservative styre i Madrid, som frem til kommunalvalgene i maj havde været ved magten siden 1991, havde aldrig taget noget initiativ til at fjerne disse rester af diktaturet.
PP forklarer, at man ikke stemmer for forslaget, fordi der i kriterierne for ændringer kun nævnes ofre for vold og forfølgelse under borgerkrigen og ikke ofre for vold og forfølgelse af politiske, ideologiske eller religiøse motiver.
Mayer siger hertil, at det ikke er aktuelt, fordi det allerede er omfattet af et andet initiativ, der pålægger rådhusene at fjerne al pro-Franco symbolik.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.