Magiske Madrid på en weekend
Skrevet af Pia Bruun, søn, 27/03/2016 - 00:01
WEEKEND: Vi går denne gang langt uden om turist-seværdigheder og tager dig med til mere ukendte perler i den spanske hovedstad.
Marked i et jernbanemuseum, retro-biograf, moderne kunsthus i landlige omgivelser, fede barer på tag-terrasser og en skjult, arabisk spa. Det lyder måske ikke lige som hentet ud af en turistbrochure for Madrid.
Men bare rolig - du er på rette spor!
Forår i Madrid er identisk med hektisk liv på gader og stræder med travle caféer og tjenere, der knokler rundt mellem bordene, mens turisterne dovent slentrer rundt i gaderne, shopper i en af de eksklusive butikker på byens hovedstrøg eller samles på Plaza Mayor for at få en af de berømte Café con Leche.
Herligt alternativ til Plaza Mayor
Selv om Madrid har ændret sig voldsomt i løbet af de seneste 30 år, hvor hundrede årige bygninger og butikker er blevet jævnet med jorden til fordel for skyskrabere og indkøbscentre, har nogle af byens åndehuller trods alt overlevet.
Her kommer lokale for at se på gadelivet
Åndehullerne er de steder, hvor indbyggerne mødes og diskuterer dagens begivenheder, eller hvor de lokale kommer for at slippe væk fra storbyens stress og jag.
Så selv om der er masser at gøre med besøg i de mest kendte museer i den spanske hovedstad, er det en god idé at stoppe op i farten og tage en lille omvej til et af de mange charmerende og mere ukendte steder, som Madrid også byder på.
Madrid er perfekt for et besøg her i foråret
Hav det for dig selv
Madrid kan være rigtig kold om vinteren, men når foråret banker på, og himlen er blå, er det varmt nok til, at både turister og lokale kan slå sig ned på en fortovscafé og betragte dagligdagen suse af sted.
Der er flere fordele ved at besøg Madrid uden for højsæsonen.
Luksus koster mindre i lavsæson
Hotelpriserne er lave, og flere tre- og firestjernede hoteller tilbyder overnatning i et dobbeltværelse for omkring 60 euro.
Hvis mindre kan gøre det, findes der maser af charmerende pensionater
Hvis du kommer fra Middelhavskysten er den mest bekvemme rejseform at tage AVE-toget, afhængigt af hvornår på dagen og hvilken dag, du skal rejse. Du kommer simpelthen direkte ind i midten af byen.
Men togpriserne ikke kan konkurrere med bus eller flypriser. Tager du et fly, skal du dog også medregne turen til og fra lufthavnen og ind-checkning.
Hvis ikke du har noget imod at sidde i en bus i omkring seks timer, kan du hoppe ombord direkte fra eksempelvis Fuengirola eller en anden kystby og blive kørt til centrum af Madrid for omkring 27 euro. Du kan bestille busbillet her
Lettest er det at tage toget, men bussen tager dig hele vejen
Vi bringer her nogle insider-tip, som kun de færreste turister oplever af den simple årsag, at de ikke kender til dem, fordi de ikke findes i de mest udbredte turistguider.
Og hvis du er lidt vaks, kan du nå det hele på en weekend!
Universitets Café på fjerde sal
Gaudeamus Café ligger gemt godt af vejen i Lavapiés-kvarteret, der er et af de ældste kvarterer i Madrid. Navnet betyder direkte oversat 'vaskefødder-kvarteret', som mere henviser til de oprindelige jødiske indbyggere og de efterfølgende religiøse broderskaber end til sanitære forhold.
Fra caféen er der en fantastisk udsigt over byen
Kulturel mangfoldighed i alle farver, smage og dufte er en af de vigtigste karakteristika ved området.
Det siges, at der bor flere end 88 nationaliteter, og der er et væld af kulturelle aktiviteter, barer og restauranter. Lavapies er området mellem El Rastro, Tirso de Molina, Anton Martin, Reina Sofia-museet og Ronda de Valencia.
Et kvarter med etnisk mangfoldighed
Gaudeamus Caféen ligger på toppen af Escuelas Pías i en bygning, der oprindeligt var et universitet.
Her finder du et charmerende gademiljø
Restauranten ligger på fjerde sal, men brug ikke elevatoren, for så går du glip af synes af den smukke bygningen, som emmer af historie.
Billede fra bibiotektet
Calle Tribulete 14, Edificio Escuelas Pías
Telefon 0034 915 282 594
Renæssancebygning fra 1300-tallet
Klosteret Las Descalzas Reales ligger blot fem minutters gang fra Puerta del Sol.
Imponerende renæssancebyggeri
Det blev grundlagt i år 1559 af Juana af Østrig, enke efter Prins Juan Manuel af Portugal, og søster til kong Filip II af Spanien på et sted, hvor der tidligere lå et gammelt palads – formentlig et af de ældste, der fandtes i Madrid.
Slottet eller fæstningen blev overvejende brugt i forsvars-øjemed og var derfor ikke residens for herskende konger, som på den tid opholdt sig på herregårde eller slotte hos venner og forbundsfæller.
Udsmykninger fra den spanske middelalder
Det menes, at der her blev holdt den første parlamentariske samling i 1339.
Husede formentlig landets første parlamentariske samling
Det er en imponerende renæssancebygning, der huser en række vigtige kunstværker, som blandt andet kan ses i bygningens museum.
Adgang for voksne fem euro, mens børn og pensionister slipper med 2,50.
Plaza Descalzas Reales
Moderne kunst i landlige omgivelser
Galería Javier López ligger 20 minutters bustur fra centrum af Madrid i det elegante La Florida-kvarter.
Kunstmuseum udenfor byen
Der er tale om en modernistisk bygning, der huser en eklektisk samling af nutidige kunstnere lige fra Alex Katz til Hiroshi Sugimoto.
Moderne kunst fra lovende og også allerede etablerede kunstnere
Kunstneren Javier López Gallery åbnede i London i juni 1995 med et moderne program, der omfattede værker fra The X-Art Foundation, Martin Creed, Simon Martin og Thomas Ruff.
Siden februar 1996, da Javier López flyttede til Madrid, har han sat sig for at lave udstillinger med nye og mere etablerede kunstnere, der giver et billede af dagens moderne kunst.
Billede af dagens moderne kunst
På trods af den høje kvalitet på moderne kunst bliver galleriet kun frekventeret af velinformerede 'Madrileños', der tager sig tid til et øjebliks pause fra byens byens travle centrum.
Åbent mandag til fredag fra klokken 10 til 17. Gratis adgang.
C/ Guecho, 12 – B 28023.
Telefon: 0034 915 932 184
es.galeriajavierlopez.com
Biografens gyldne æra
Cine Doré, Filmoteca Española
Madrids første biograf opstod i 1896 i kælderen i det daværende Hotel Rusland i gaden Carrera de San Jeronimo.
Madrids ældste biograf
I begyndelsen af det tyvende århundrede blev der vist film forskellige steder i sale, teatre eller auditorier, men efterhånden som fremvisningerne vandt indpas, og der kom flere til, besluttede man at opføre en egentlig biograf.
De første strukturer var bare lavet i træ, men efterhånden blev der lavede murede vægge, gips-dekorationer og ornamenter, der tiltrak offentligheden.
Den oprindelige bygning blev indviet den 19. december 1912 og hed Salón Doré
Doré Cinema er en af lokale biografer i Madrid, der blev lavet som et mødested til forskellige sociale fritidsaktiviteter og blev til at starte med bare kaldt for 'El Salón' – stuen.
Den havde plads til 1.250 tilskuere og var bygget op over tre etager: Stueetagen og to overetager med have og rygestue.
Men den nuværende Cine Doré går tilbage til 1923 og blev opført i overensstemmelse med den arkitektur, der dengang var fremherskende i Madrid.
De første filmannoncer
Det mest fantastiske er, at biografen har bevaret hele atmosfæren fra film-lærredets gyldne dage.Tjek stjernehimlen med bittesmå lys på det mørke-blå loft og nyd de barokke omgivelser, når du går ind i salen.
Nye forestillinger hver måned, som blandt andet indeholder stumfilm ledsaget af levende klavermusik.
Der vises stadig film i den gamle biograf
Pris 2,50 euro, og 2 euro for studerende. Billetsalg fra klokken 16:15 til 15 minutter inden filmen starter.
Calle de Santa Isabel 3
Telefon: 0034 913 691 125
mcu.es/cine/MC/FE
Vintage i gammel togstation
El Mercado de Motores er et marked med mad, vintage-tøj og -smykker og hjemmelavede artikler. Det afholdes hver anden weekend i jernbanemuseet El Museo del Ferrocarril, der ligger ved Metro-stationen Delicias.
Herligt marked med alt mellem himmel og jord
Her kan du også se de gamle smukke togvogne med deres vidunderlige interiør eller nyde solen omme på bagsiden af museet, hvor der er siddepladser og salg af forfriskninger.
Et helt særligt sted at shoppe
Det er et perfekt sted at shoppe det, du ikke finder andre steder. Kom alene, med venner eller familie – ingen keder sig her!
Stationen rummer også et gammelt museum
Paseo de las Delicias 61, museodelferrocarril.org.
Hammam Al Andalus bade
Arabiske bade drevet af Hamman-kæden Al-Andalus er bestemt også et besøg værd, hvor du kan hvile fødderne efter at have vandret i byen.
Her kan du slappe af efter en hektisk dag i Madrid
Skønheden på dette fantastiske sted er ikke kendt af de fleste besøgende i den spanske hovedstad, selvom det lige præcis kan være det, man har brug for efter shopping.
Kolde, lunkne og varme bade
En ægte Hammam, hvor alt er indrettet i arabisk stil og suppleret med herlig aromaterapi til lyden af blid arabisk musik og servering af duftende urtete.
Som hentet fra et eventyr
Pris fra 31 euro.
Calle de Atocha 14
Telefon 914 29 90 20
madrid.hammamalandalus.com
Slap af på toppen af det hele
Skøn afslapning til trætte turister
Her kan du nyde en panoramaudsigt over hovedstaden og se det hele, lige fra spidserne af byens kulturelle seværdigheder til de sneklædte tinder af Sierra de Guadarrama i det fjerne, eller kast blikket ned på de farverige terrasser i kvarteret El Barrio de las Letras nedenfor.
Facaden på Círculo de Bellas Artes i Calle de Alcalá 42
Telefon: 34 913 605.400,
circulobellasartes.com
Det hele på en weekend
Man kan ikke opleve Madrid på to dage. Vi har denne gang valgt at gå en bue uden om byens traditionelle seværdigheder og tage derhen, hvor lokalbefolkningen selv kommer.
Madrids Plaza Mayor - her flokkes turisterne
Ved at besøge de steder, hvor turister normalt ikke færdes, kan man snuse til hovedstandsstemningen og få et indblik i byens mangfoldighed.
God tur!
Tilgængelig for alle
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.