Madrids tårn genåbner
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 07/09/2020 - 11:29
Rejser & oplevelser
OPLEVELSE: Kultur smitter ikke - kultur er sundt. Sådan lyder budskabet forud for aftenens genåbning med koncert fra toppen af hovedstaden.
El Faro de Moncloa slår igen sine døre op i aften, mandag den 7. september, med en optræden af den lokale DJ Óscar Mulero, der kommer fra Institut for Kultur, Turisme og Sport og United We Stream Madrid, UWSM.
Moncloa-fyret genåbner efter en omfattende renovering, og her kan man altså nyde helt uforlignelige panoramaudsigter ud over byen fra de 92 meters højde.
Showet begynder klokken 20:00, varer i to timer og kan efterfølges streames. En time tidligere vil Unkle Fon, der også er fra Madrid, spille i 60 minutter. Det tre timer lange show foregår i det flotte tårn med udsigt ud over Moncloa-Aravaca-distriktet.
For at markere den kulturelle forbindelse med andre europæiske scener som i Berlin, sendes showet på UWS Madrids officielle kanaler; Berlin, Frankfurt og Rhein-Neckar (Tyskland); Australien, Tiblisi (Georgien) og Brighton (UK).
Kultur er sundt
Med disse tre-timers uafbrudt musik med Madrids flotte skyline og solnedgangen i baggrunden, håber Madrid på at markere sig på den nationale og internationale musikscene. Det hele foregår under mantraet, at ”kultur smitter ikke, kultur er sundt”. Det oplyser rådmand på kultur, turisme og sport, Andrea Levy.
For Levy er fejringen af kultur i et hvilket som helst af dens formater noget, der styrker identiteten af en by, en region og et land.
- En kunstner som Óscar Mulero er et bevis på, at når hårdt arbejde og talent går hånd i hånd, kommer der ekstraordinære resultater, der bidrager til at definere stedet, hvor de blev født, og udvikle sig, siger han.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.