Mafia hacker sig ind på politiet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 29/12/2014 - 10:33
Krimi og katastrofe
KRIMI: Hvis du laver kriminalitet, er det meget smart at kunne læse med på skærmen hos dem, der skal afsløre dig.
Vejen til succes er angiveligt at holde fjende tæt på. Mafia kører i bogstaveligste forstand den strategi, da man kigger politiet over skulderen.
Det spanske bagmandspoliti og antikorruptionskontor er konstant udsat for hacker-angreb fra international mafia. I løbet af det seneste år har der været et stigende antal angreb på de afdelinger, der behandler sager om skatteunddragelse og organiseret kriminalitet.
Hovedmålene for mafia-hackerne har været bagmandspolitiets afdelinger i Madrid og Barcelona, som har specialiseret sig i efterforskning i sager om international organiseret kriminalitet i Spanien.
Beviser forsvinder
Der er konstateret ”tab” af oplysninger i forbindelse med efterforskningen af flere sager, skriver avisen El Mundo. I mindst et af tilfældene er angrebene kommet via en russisk server, skriver avisen.
Angrebet kom samtidig med, at bagmandspolitiet netop var ved at forberede et af de største anslag mod den russiske mafia i Spanien nogensinde.
Der er også sket en stigning i antallet af hackere fra Kina og Italien.
Optrævling af sagen førte til anholdelse af den russiske mafia-leder Alexander Ivanovich Romanov på Mallorca. Han menes at være stråmand for næstformanden for det russiske senat, Alexander Torshin, der er under mistanke for at være involveret i sager om pengeafpresning og hvidvaskning af sorte penge.
Læser e-mail
Et af de kontorer, der har kæmpet ekstra meget mod angreb fra hackere, er antikorruptionsafdelingen i Barcelona. Chef, Fernando Bermejo, meddelte den 10. september sidste år i en skriftlig henvendelse til hovedkontoret i Madrid, at der var ”konstateret en besynderlig adgang til hans e-mails og konstateret 21 angreb på kontoen”, skriver El Mundo.
Alt tyder på, at Bermejo havde været udsat for hackere via en server i Rusland.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Hundredvis af borgere marcherede til restauranten El Ventorro for at protestere mod Mazón
På årsdagen for oversvømmelseskatastrofen har demonstranterne igen krævet præsidentens afgang i Valencia Regionen for kriminel uagtsomhed.
Cami de Cavalls - Historisk vandresti på Menorca
Den danske guide Pia Bruun lokker med helt særlig tur, og der er tilmelding nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















