Mand stjal egne kunstværdier
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 23/12/2016 - 01:00
Krimi og katastrofe
SVINDEL: En veluddannet mand på 57 flyttede meget dyre kunstværker fra sit kontor og meldte dem stjålet til politiet.
Policía Nacional har tilbageholdt N.D.S. Z for røveri, skriver La Provincia. Manden fik den kvikke idé at “stjæle” sine egne kunstværker, vurderet til 147.000 euro, fra sit kontor i Vegueta i Las Palmas på Gran Canaria.
Han var alligevel ved at flytte, og fik flyttefirmaet til at tage kunstgenstandene med op til hans hus nord på øen.
Flyttefirmaet havde fået deres egne nøgler, og da de var færdige med arbejdet, trissede manden ned på politistationen og anmeldte sine kunstgenstande fra kontoret stjålet.
Opdagerne fra Comisaría de Distrito Sur kastede sig ud i opklaringen af det vigtige “tyveri”.- 147.000 euro er jo mange penge. Under opklaringsarbejdet nåede de også til mandens hus, hvor de fandt de eftersøgte kunstværker. De tilbageholdt ham for røveri - godt nok et simuleret et, men alligevel.
Alle de “stjålne” genstande blev genfundet, og befinder sig nu hos politiet, hvorfra de vil blive overgivet til - ejermanden.
Policía Nacional har overgivet rapporterne til en dommer, som vil forfølge sagen og håber at finde frem til mandens motiv. Man har jo lov at gætte...
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
″Umuligt at gå ind uden at købe″
Tysk kæmpe i 'low cost' vokser kraftigt i Spanien og med Primarks trone som mål.
La Herradura: Vores dejlige by
Else Byskov - kendt forfatter om vandreture i Andalusien - fortæller om, hvordan parret faldt pladask for den skønne plet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















