Mange flere drukner
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/07/2016 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Antallet af drukneulykker i Spanien er steget voldsomt i årets første seks måneder. Populær ø-gruppe er især udsat.
For en lille uge siden mistede en ældre svensk mand livet, da han blev fanget af en stærk strøm ved La Mata-stranden i Torrevieja, Alicante.
Men han er desværre langt fra den eneste person, der har mistet livet til de farlige bølger i år.
Husk at like vores facebookside
I alt har 221 mennesker lidt druknedøden i løbet af årets første seks måneder, hvilket er hele 85 personer flere end i samme periode sidste år og svarer til en stigning på 67,5 skriver canariajournalen.no.
De Kanariske Øer er farlige
Kanarieøerne, der er en meget populær feriedestination, er den region, som er værst ramt. Her er 37 personer omkommet, efterfulgt af Galicien med 36 dødsfald, Andalusien med 32 og Valencia med 20, meddeler Spaniens Forening for Livreddere.
Til sammenligning mistede 62 livet efter drukningsulykker på De Kanariske Øer i 2015, så tallet er allerede langt over halvvejs samtidig med, at juli og august, der er de værste måneder, stadig mangler.
162 af de omkomne var spaniere, mens de resterende 49 var udlændinge og blandt andre inkluderede to nordmænd og den svenske mand, der døde onsdag.
Lidt mere statistik
Næsten halvdelen af de afdøde var mellem 45 og 74 år gamle.
Halvdelen af ulykkerne skete på strande.
Næsten fire procent druknede i swimmingpool.
I 2015 døde 437 efter drukningsulykker.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.