Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mange flere millionærer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 30/06/2016 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Sidste år steg antallet af meget rige personer i Spanien med 15.000, hvilket var den største stigning i Europa.

2015 var året, hvor rigtig mange millionærer besluttede sig for at flytte til Spanien og bruge sin formue i et land, hvor der er rig mulighed for at finde majestætiske ejendomme med storslået udsigt.

Husk at like vores facebookside

Ifølge en undersøgelse foretaget af rådgivningsfirmaet Capgemini steg antallet af meget velhavende personer i Spanien med 15.000 sidste år. Procentmæssigt var stigningen på 8,4 procent, hvilket var den største stigning i Europa foran Holland med 7,9 procent og Frankrig med 5,9.

Det bringer antallet af fastboende millionærer i landet op på hele 193.000, og gør Spanien til nummer 14 på listen over nationer i verden med flest rige mennesker, skriver onthepulse.es.

Listen toppes af USA, Japan, Tyskland og Kina, der tilsammen udgør 61,2 procent af klodens rigeste personer.

Hvornår er du millionær?

I Danmark hører man ofte betegnelsen ‘millionær’, hvis du har flere end en million kroner ud over din bolig, men det er langt fra nok i forhold til den officielle karakterisering.

For at være millionær skal du have en formue på over en million dollars, 6,76 millioner kroner, og det inkluderer ikke dit primære hjem eller vedvarende forbrugsvarer.

Selvom Spanien virkeligt har lidt på grund af den økonomiske krise, er antallet af millionærer altså steget med 50 procent siden 2008. 127.100 er antallet af rige mennesker steget med de seneste otte år.

Globalt set skete der en stigning på 4,9 procent sidste år, hvad angår millionærer. For første gang i historien er Asien- og Stillehavsområdet blevet det område med fleste rige mennesker, da det oplevede en stigning på ti procent i 2015.

Ifølge rapporten kan regionen besidde to-femtedele af verdens rigdom i 2026 og blive rigere end Europa, Latinamerika, Mellemøsten og Afrika tilsammen.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.