Mange prutterier
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 03/04/2019 - 12:21
Bolig
BOLIG: Over 60 procent af boligkøberne sidste år i snit fik nedslag i prisen på over 11.000 euro. Nye tal viser dog, at det bliver stadigt vanskeligere at forhandle.
Det er nu ikke noget som en god handel. Selvom boligmarkedet stort set er kommet på fode igen efter krisen, kan man stadig forhandle om prisen.
Ny undersøgelse fra Fotocasa.es viser, at 62 procent af dem, der købte bolig sidste år, fik nedslag i prisen.
I gennemsnit lykkedes det for køberne at få forhandlet prisen ned med 11.800 euro.
Spørger man sælgerne hævder de dog, at de i 69 procent af sagerne fra sidste år sænkede prisen, og de gav i snit nedslag for 14.200 euro.
Andre data i boligportalens undersøgelse viser, at 18 procent af dem, der solgte eller forsøgte at sælge deres bolig, gjorde det på grund af nød og ikke af lyst - de var pressede på økonomien.
17 procent af dem, der købte i 2018, gennemførte i øvrigt handlen på under to måneder.
Mindre nedslag end tidligere
Med hensyn til de 62 procent købere, der fik afslag, og de 69 procent sælgere, der gav afslag, ender konklusionen fra både udbuds- og efterspørgselsgruppen samme sted: prisen blev reduceret, men ikke så meget.
Faktisk oversteg prisreduktionen aldrig over 10 procent af ejendommens pris. Det fremgår af rapporten ‘Erfaring med køb og salg i 2017-2018’ udarbejdet Fotocasa. Ejendomsportalen har forsøgt at tage et grundigt røntgenbillede af markedet - og altså både fra køber og sælgers optik.
Vanskeligere at forhandle
- En af de vigtigste konklusioner er, at efterspørgslen fra private købere ligger på niveau med året før på trods af omkostningerne, hvilket betyder, at - i det mindste for nu - at efterspørgslen absorberer prisstigningerne, forklarer Beatriz Toribio, der er direktør for Estudios de Fotocasa og fortsætter:
- Men det reducerer altså også forhandlingsmulighederne. For et år siden formåede 73 procent af køberne at forhandle om prisen, men det er i dag faldet til 62 procent.
Hele 58 procent af de potentielle boligkøbere angiver da også for høje priser som årsagen til, at de ikke fik købt noget.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.