Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Marine-park i Las Palmas

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/05/2016 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Turister på Gran Canaria kan se frem til en kæmpe marine-park med caféer, springvand og meget andet.

Byrådet i Las Palmas, der er hovedstad på Gran Canaria, har nu fuldført den første fase af en helt ny marine-park i byens centrum og åbnet den for offentligheden.

Parken, der kommer til at virke som et 'rekreativt område' ligger i området mellem Santa Catalina Pier og Plaza de Canarias. Det skriver Canariajournalen.no

Parken har et rigtig moderne look

Kommunen har brugt 713.000 euro på molen indtil videre. Den er lavet i to niveauer, som er forbundet til en rampe med tre graders hældning, og der er også en badebro.

Pladsen er på 1.262 kvadratmeter. Fire trappetrin fører dig ned på det laveste plateau, hvor du kan læne dig op af et glasgelænder og nyde udsigten.

Der er et springvand, som lyser op med farver om natten, mens der er installeret nye gadelamper, som står på kanten af det grønne område.

Store planer

Men det flotte syn er som sagt kun første del, og der er store planer for både fase to og tre, hvor kommunen vil lave en lille café i træet og bygge en gangbro til 'Mercado del Puerto' ved havnen.

En torv ved siden af det ​gigantiske akvarium Poem of the Sea, der er under opførelse, skal også laves, og samtidig vil marine-parken også blive udvidet til den militære havn 'Base Naval'.

Kommunen regner med, at pladsen vil være på i alt 6.392 kvadratmeter fordelt over tre niveauer med en trekantet form, når den er helt færdig.

Projektet er en del af en overordnet renovering af hele området, som startede med en total renovering af parken Santa Catalina.

Åbningen er rigtig godt timet, da havmessen FIMAR, der finder sted på Plaza de Canarias, begynder i dag og fortsætter til og med udgangen af weekenden. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.