Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Markeder er tilbage

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 23/09/2021 - 12:35

Penge & Forbrug

PENGE & FORBRUG: Efter halvandets års restriktioner eller totale lukninger bliver det nu igen muligt at prutte om prisen og gøre en god handel på nogle af landets mest populære markeder.

Både i den spanske hovedstad og på den populære ferieø Gran Canaria er det godt nyt til dig, der har en købmand gemt i maven.

Ikonisk marked for fuld skrue

El Rastro vender tilbage til normalen, mens byrådet i Madrid samtidig lover at opretholde alle sikkerhedsforanstaltninger.

Politiet vil holde et vågent øje med bodernes placering og ejerskab, og om nødvendigt vil der blive truffet foranstaltninger til at opløse menneskemængder, hvis der bliver for mange.

Fra på søndag, den 26. september, vender Rastro-markedet tilbage til normale tilstande med 100 procent kapacitet, så alle autoriserede sælgere er tilbage, samtidig med at alle sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger dog overholdes. 

Det blev aftalt i går på et møde i Junta Municipal de Centro, hvor byrådsmedlem José Fernández, kommunalpolitikere og distriktsteknikere deltog. 

Hvad angår sælgerne, vil de, der er ajour med betalingen af den offentlige ejendomsbeskatning for 2019, kunne opstille deres boder, da byrådet har suspenderet afgiften for 2020 og 2021 for at støtte handlende og hotel- og restaurantejere. 

Det vil fortsat være obligatorisk at bruge masker på hele området og opretholde den indbyrdes sikkerhedsafstand, ligesom der vil være håndsprit  ved alle boderne. 

Også på Gran Canaria

De populære markeder i Mogán på Gran Canaria kan - langt om længe - endelig starte op igen. Det sker fra den 1. oktober.

På det tidspunkt har både Puerto de Mogán- og Arguineguín-markederne været lukket helt i over halvandet år på grund af pandemien.

Det samme gælder i øvrigt for markederne i turistkommunen San Bartolomé de Tirajana.

Dagen efter, den 2. oktober, genåbner også tekstilmarkedet på kommunens markedsplads på Avenida Alejandro del Castillo.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.