Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Masken op og bukserne ned!

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 05/11/2020 - 12:17

Kunst & kultur

TRADITION: En af Spaniens mere bizarre juletraditioner har afsløret dette års tilføjelser i samlingen. Og midt i en global krise er humor måske netop det, vi har brug for...

Vinderen af ​​det amerikanske præsidentvalg er endnu ikke fundet, men på den anden side af Atlanterhavet udkæmpes der faktisk også en kamp mellem Trump og Biden.

I Spanien står kampen nemlig mellem de to om at blive ​nummer ét på ​bestsellerlisten over årets caganer-figurer; en bizar juletradition i den spanske region Catalonien.

De to præsidentkandidater

Et ægte catalansk krybbespil indeholder nemlig altid en bukseløs figur i fuld gang med at lave ”Nummer 2”.

Efter sigende bringer El caganer (Den skidende, red.) lykke. Traditionen har eksisteret siden det 18. århundrede og foreskriver, at der altid er en caganer skjult et sted i krybbespillet. Typisk konkurrerer børnene om at finde caganeren.

I fornemt selskab

Selvom statuerne af de to præsidentkandidater ikke umiddelbart er de mest flatterende, er det et ret ærefuldt hverv at blive udvalgt. 

Tidligere års figurer inkluderer både Dronning Elizabeth II, Pave Francis, Bob Marley og Nelson Mandela. Også Barack Obama, Angela Merkel, Silvio Berlusconi og Mick Jagger blevet udstillet med porcelænsbagdelen bar.

Barack og den engelske dronning har også deres egen figur

Der er en voksende trend i at købe en ny figur hvert år, hvilket har gjort det til en god forretning for den håndfuld håndværkere, der sidder og lavet figurerne i hånden år efter år.

I de seneste par år har Donald Trump-figuren været en bestseller, men i år får han altså konkurrence fra præsidentudfordreren Joe Biden.

Man kan få dem både med og uden ansigtsmaske og selvfølgelig med bukserne trukket ned og enden bar.

I yderligere henvisning til coronavirus-pandemien er en anden ny figur kommet på menuen i år.

Fernando Simón og de seje sundhedsfolk

Den spanske chef-epidemiolog, Fernando Simón, der med sine hæse stemme har ledet de daglige pressekonferencer om udviklingen af ​​virussen i Spanien. han forventes at blive blandt de bedst sælgende i 2020.

Andre nye caganere repræsenterer sundhedsarbejdere, som en anerkendelse af den værdifulde rolle, de har spillet i år. De koster omkring 16 til 21 euro og kan købes her.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.