Masse-evakueringer fra brande
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 16/08/2021 - 11:31
Krimi og katastrofe
KATASTROFE: Fire landsbyer er evakueret på grund af skovbrande i Ávila.
I alt er over 5.000 hektar forkullet, svarende til 7.003 fodboldbaner.
Hedebølge plus vind er en katastrofal cocktail, og lige nu raser en skovbrand i Ávila, Castilla y León.
Det har nu betyder, at indbyggerne i landsbyerne Villaviciosa, Riofrío, Robledillo og Sotalbo er blevet evakueret.
Skovbrandene brød ud lørdag i kommunerne Navalacruz, Cepeda de La Mora og La Parra.
Flere end 500 brandfolk knokler i øjeblikket mod flammerne, men branden har allerede ødelagt mere end 5.000 hektar busk-, græs- og skovområder.
Branden opstod lørdag morgen, da en bil brød i brand efter motorproblemer på N-502. Den er erklæret for at være på fareniveau 2 på en skala fra 0 til 3.
I alt er omkring tusind mennesker blevet evakueret, og nogle af boligerne er allerede brændt ned til grunden. Slukningsarbejdet vanskeliggøres af områdets orografi og den kraftige vind.
Brandområdet er nu 40 kilometer langt, og tre veje er blevet lukket.
Omkring 80 kilometer mod syd hærger anden brand nær El Raso, og den er ligeledes ude af kontrol. Her er 10.000 hektar blevet fortæret af flammerne, og landsbyerne Riofrío, Sotalbo, Villaviciosa, Palacios og Robledillo er evakueret. Og mens vi skriver denne artikel, nærmer branden sig også Cepeda de la Mora og Navalacruz fra én side, og El Raso y Candeleda fra en anden.
Flammernes voldsomhed har krævet lukning af flere veje.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.