Masseevakueringer fra brande
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 05/09/2016 - 11:01
Krimi og katastrofe
VIDEO: Påsatte skovbrande skaber kaos på Costa Blanca, hvor flere boliger er brændt, og flere hundrede borgere og turister er blevet evakueret.
Tre brande i Jávea, Alicante, har siden i går ædt løs af naturen i bjergene, nedbrændt boliger og tvunget hundredvis af mennesker fra hus og hjem og turister har måttet bytte ferie-afslapning ud med et sandt flammehelvede.
Det kræver et sandt mirakel, hvis flammerne ikke fortærer flere boliger
Mandag morgen lød den officielle udmenlding på, at en campingplads og 16 urbanizasioner er blevet evakueret. Mindst 20 boliger er brændt, men det antal vil næsten uden tvivl stige.
En pyroman har været på spil, og brandene har allerede påvirket adskillige boliger og en campingplads i området. Brandmyndighederne har ingen forhåbninger om at få styr på flammerne før tidligst onsdag.
Husk at like vores facebookside, så du ikke går glip af nyheder
Flammehavet hærger fortsat lige nu fra Jávea til Benitatxell. 14 fly og helikoptere genoptog arbejdet mandag morgen, efter folkene på jorden har kæmpet mod flammerne hele natten.
Kort før middag oplyser myndighederne, at der lige nu er 320 brandslukningsfolk på jorden og 20 fly og helikoptere, der kæmper mod flammerne. Et par timer senere lyder meldingen på over 400 på jorden og 23 fly og helikoptere.
Mucha fuerza a los que seguís peleando contra el fuego en el #IFBenitatxell #IFXabiapic.twitter.com/9M2JzQ2n7a
— Guardia Civil (@guardiacivil) 4 September 2016
Høje temperaturer og lav luftfugtighed gør ikke slukningsarbejdet lettere.
Pyroman står bag
Brandefterforskere har ingen tvivl om, at en pyroman har påsat brandene.
Branden startede omkring klokken 16:30 uden for Puig de la Llorença i Poble Nou i Benitatxell. Kraftig vind sendte hurtigt flammerne mod Granadella.
Brandmyndighederne handlede heldigvis hurtigt og indsatte to fly og to helikoptere ud over masser af folk på jorden. Branden blev indkredset, og alle drog lettelsens suk. En katastrofe var blev undgået.
Men pyromanen var ikke færdig endnu.
Omkring klokken 18:30 udbrød der påmy brand nær Granadella, og der var blevet sat ild til to steder, og den kraftige vind gjorde igen slukningsarbejdet vanskeligt. Branden bredte sig hurtigt til bjergene i Umbrien. Flammerne nåede en tætbevokset skovbrugs-zone, og så var branden ude af kontrol.
mange evakuerede en én anholdt
Politiet gik derfor i gang med at evakuere boliger i området. Første var det folk fra Valles del Vent og Cansalades Park. Branden fortsatte med at rase.
Derfor måtte politiet udvide evakuerings-zonen til også at indbefatte Valle del Sol, Valsol, Pinomar og Tossalet.
Tusindvis af mennesker måtte flygte fra deres hjem, og Guardia Civil anholdt en mand, der nægtede at forlade sin ejendom.
Flammerne har allerede ødelagt adskillige huse
Og beslutningen om evakueringerne var velbegrundet. Flammerne står nær tusindvis af hjem og har allerede forårsaget alvorlige skader på flere - nogle er brændt helt ned til grunde. Kilder taler om, at helt op mod 20 boliger er brændt. Flammerne nåede Tossalet og forvandlede parken i Pinosol til aske.
De evakuerede områder er:
Villes al Vent, Cansalades Park, Valle del Sol, Valsol, Pinomar, Pinosol, Tossalet, Toscal, Entrepinos, Cap Martí, Costa Nova, La Guardia Park, Adsubia-toscamar, La Colina, La Finca og Altos de Cabanes. Desuden er camping Naranjal også evakueret.
Jávea mandag morgen
Spanien i Dag følger brandens udvikling, Følg med her i artiklen
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.