Mesterværk indbringer 30.000 euro
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 12/01/2017 - 09:29
Kunst & kultur
SAMFUND: Gigantisk julekrybbe bygget i sand har indsamlet rekordmange penge, og de går nu til mennesker i nød.
I julemåneden har vi set alverdens julekrybber bygget i gips eller med levende mennesker og levende dyr. På De Kanariske Øer fortsætter man traditionen med at bygge julekrybben i sand.
Julekrybben i sand i Las Palmas på Gran Canaria, nærmere betegnet ‘Belén de arena Playa de Las Canteras’, har været et hit. I sin 11. udgave har den haft 214.500 besøgende, som samlet har doneret næsten 30.000 euro.
Mesterværket, der nu er lukket for besøgende, har været udstillet i 38 dage, men nu begynder det også at gå lidt fra hinanden. Man regner med, at området om kort tid vil ligne sig selv igen.
Stor og nødvendig solidaritet
Ved afslutningssceremonien var byrådsmedlemmerne for turisme Pedro Quevedo og Jacinto Ortega til stede sammen med øens rådsmedlem for økonomisk udvikling, Raul Garcia Brink.
De overrakte checken på 29.000 euro til de ansvarlige for byens fire offentlige folkekøkkener. Pengene er donationer fra de besøgende, da det nemlig er gratis at opleve krybbespillet.
Årets belén har udvist den største solidaritet i samtlige 11 år, den har været en tradition.
Der er også kommet 2.340 euro ind til projektet Mobile Kitchen til hjælp for de syriske flygtninge på den græske ø Lesbos.
Utroligt - men sandt
Den næstmest besøgte sand-belén på Playa de Las Canteras fik 203.000 besøgende sidste år. Den indbragte 28.000 euro i støtte.
Quevedo bed mærke i den stigning og sagde, at folk altid stiller op op, når det er nødvendigt.
- Pengene går til støtte for det store arbejde, som disse offentlige køkkener gør. Santo Domingo i Vegueta, San Pedro på la Isleta, La Paz i Las Rehoyas og El Carmen i Catalinaparken. De hjælper personer og familier, der virkelig har det slemt, sluttede Quevedo.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.