Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Metrostrejke denne uge

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 20/05/2019 - 11:47

Fly & trafik

TRAFIK: Fra i dag strejker Madrid Metro på forskellige linjer, men myndighederne har sat krav om minimumstjenester på op til 61 procent.

For jer, der skal rejse med Metro Madrid i dag, i morgen, onsdag og torsdag, er der risiko for, at rejsen ikke går helt som planlagt.

Der strejkes nemlig, men heldigvis for de rejsende har myndighederne beordret minimumsservice i perioder på op til 61 procent.

De tre 24-timers strejker er blevet indkladt af fagforeningen for maskinisterne på Metroen. 

Regionalregeringen udtaler i en erklæring, at strejkerne vil berøre forskellige linjer hver dag, så de faste minimumskrav varierer ligeledes. 

  • Således strejkes der i dag på linje 1, 2 og 5, og her gælder minimumsservice på 60 procent. 
  • I morgen strejkes der på linjerne 7, 9, 12 og Ópera-Príncipe Pío-linjen, og her garanteres 53 procent af afgangene at blive gennemført. 
  • Den 22. maj strejkes der på linie 4, 8, 11 og ML1 i morgen, og her gælder minimumsservice på 58 procent. 
  • Strejken den 23. maj foregår på linjerne 3, 6 og 10, og her gælder minimumstjeneste på 61 procent. 

Strejker flere steder

Men der er vist ikke helt styr på, hvor der strejkes alligevel. Klagerne fra brugerne er også allerede begyndt at vælte ind på de sociale netværk.

Her skriver en bruger eksempelvis, at der også er store problemer på linje L6 kort før frokost - det er der, billedet til denne artikel er fra, og man kan se, der er rift om pladsen.

Det bedste råd til rejsende er nok, at tage af sted i god tid, overveje alternative transportformer og holde sig orienteret på Metroens twitter-konto.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.