Michelin-mad for en 10’er
Skrevet af Pia Bruun, tir, 08/01/2019 - 07:00
Mad & Vin
MAD & VIN: God kvalitet og små priser er ikke altid uforeneligt. Det viser den seneste udgave af Michelinguiden 2019 for Spanien og Portugal.
I denne artikel får du listen over de 248 restauranter i samme kategori, der er i guiden.
Faktisk er det et krav for at blive nomineret med et særligt Bib Gourmand-mærke, at priserne er små, og det er der flere, der har fået.
Galicien bedst og billigst
Den restaurant, der har den bedste menu til laveste pris, er Xantar restauranten, i Calle Colon, 11 La Guardia, Pontevedra i Galicien.
Så hvis du er på de kanter, kan den være værd at køre efter. Det mener i alt fald de Michelin-inspektører, der har besøgt stedet.
Beliggende i den gamle bydel, med en lokal kundekreds, der sætter pris på et godt produkt: Traditionelt køkken med moderne ånd og et godt udvalg af risretter, ifølge Michelin.
Menu til 10 euro
Restauranten tilbyder en frokostmenu til kun 10 euro, og det er en pris, der har placeret den som den billigste restaurant i hele Spanien - ud af 248 andre af slagsen i samme kategori.
Og ikke nok med at der serveres god mad til små priser. Menuen bliver skiftet ud hver dag.
Blandt de populære retter er ris med blæksprutte, som serveres på et utal af måder
I menuen indgår en forret, som typisk kan være suppe eller salat, og derefter er der hovedret som består af kød eller fisk, med mindre at kunden ønsker en vegetarret.
Bagefter er der kaffe eller dessert og der er også en drik med i menuens pris.
Små udgifter
Og hvordan klarer man det så at drive forretning til så lave priser?
Det gælder om at have godt produkt så tæt på køkkenet som muligt, så man spare transporttid og udgifter, siger restaurantens ejer, César Verde.
- Vores speciale er ris - typisk med blæksprutte, kammuslinger eller bogavante-, nudler med muslinger, galicisk kvalitetsoksekød eller grillet pighvar med søpindsvin, grillet blæksprutte, siger han og tilføjer:
- Vi prøver også at undgå fisk fra fiskefabrikker!
Nedenstående får du listen over de 248 restauranter fordelt efter landets 17 regioner
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.