Michelin uden licens
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tor, 30/11/2017 - 01:00
Mad & Vin
MAD & VIN: Smilene er hurtigt blegnet, da to kokke mangler tilladelse til at servere mad på de borde, der ellers var udsigt til at fylde efter eftertragtet stjerne.
Stor anerkendelse i forbindelse med uddeling af dette års Michelin-stjerner har allerede fået en besk bismag.
Restaurant Nub er den første restaurant i La Laguna på Tenerife, som kan prale af at have fået en Michelin-stjerne.
Husk at like vores facebookside
Stedet, der ligger i Calle Antonio Zerolo, ejes af chilenske Fernanda Fuentes og italienske Andrea Bernardi.
Restauranten er kendt for sine friske produkter, charme og den personlige betjening.
Restaurant Nub slog dørene op for sit publikum i 2014 med et køkken, der har rødder og historie i det kanariske.
Restauranten ligner næsten en tjekket studielejlighed
Anerkendelsen kommer på et godt tidspunkt, fordi vi er klar til at udvide vores projekt og flytte til større lokaler, sagde restaurantens ejere i forbindelse med modtagelsen af stjernen i sidste uge.
Og det kan der være mange årsager til, for flytning til nye lokaler kan måske løse problemet med manglende licens.
Nyheden om, at restauranten havde fået den flotte anerkendelse, blegnede i solen, da det samtidig kom frem, at restauranten slet ikke har åbningstilladelse og kan blive tvunget til at flytte, for at legalisere situationen.
Fernanda Fuentes og Andrea Bernardi skal rykke hurtigt for at kunne udnytte stjernen
Restauranten har nemlig kun tilladelse til at drive et konditori med kaffe og te, og det er ikke rigtigt foreneligt med den aktivitet, der drives i dag.
Kilder fra kommunen siger, at der har været en række møder med ejerne af restauranten. De er parate til at gennemføre de krævede ændringer, hvis omkostningerne er overkommelige.
Hvis det bliver for dyrt, kan flytning til nye lokaler være den eneste udvej for den nyudnævnte Michelin-restaurant.
Mums eller hvad?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.