Million-svindlere fanget
Skrevet af Pia Bruun, man, 28/05/2018 - 01:00
Krimi og katastrofe
KRIMI: Far og søn, der flygtede fra fængselsstraf for millionbedrageri, er anholdt i Spanien og udleveret.
Spanske myndigheder slår ned på udenlandske svindlere.
Jamie Colwell, 51, fik en dom på fem år og tre måneders fængsel efter at han havde snydt sig til over en million euro i momsrefusion på nye ikke-eksisterende boliger.
Hans far, Brian Colwell, 76, som også er involveret i sagen, har fået en dom på to år og otte måneders fængsel.
Jamie havde forsøgt at undgå fængsel ved at flygte til Frankrig, og endte sammen med sin far Spanien.
Ifølge politiet ankom begge mænd separat til Spanien i januar.
Murstene manglede
Mændene hævdede, at de havde investeret 15,9 millioner euro i opførelsen af nye boliger, som havde givet dem ret til - svigagtigt - at hæve en momsrefusion på 1.100.797 euro.
Men en undersøgelse afslørede, at der ikke var lagt en eneste mursten.
De blev lokaliseret på en bopæl i et hus nær Benidorm på Costa Blanca, hvor de blev anholdt af politiet natten til den 9. maj.
Meget tyder på, at far og søn havde troet at de kunne undgå fængsel og bruge pengene fra deres ulovlige økonomiske aktivitet til at begynde et nyt liv på Costa Blanca, men her tog de altså fejl.
D’herrer er nu sendt tilbage til Storbritannien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.