Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Millioner af flysæder

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 11/05/2021 - 11:08

Fly & trafik

FLY & REJSER: Lokker eventyret, er der masser af muligheder. Flyselskaberne er nemlig klar med 17,8 millioner sæder til Spanien denne sommer, og det er mildest talt en sjat mere end sidste år.

Flyselskaberne begynder langsomt, men sikkert at puste sig op til at takle den stigende efterspørgsel - folk er mere end klar til at komme sydpå efter et års “stay-cation”.

Fra maj og frem til og med juli har flyselskaberne programlagt flere end 17,8 millioner sæder på internationale flyvninger til Spanien. Samme periode sidste år blev der kun solgt 3,7 millioner sæder. Vi taler altså om en solid vækst på 385,9 procent. 

Men der er dog ikke grund til at hoppe og danse, for hvis vi sammenligner med samme periode i 2019 blev der solgt 32,9 millioner i samme periode, så i forhold til tiden før pandemien, repræsenterer dataene et fald på 45,9 procent. 

Alle markeder forbliver stadig et godt stykke under de præpandemiske tal, bortset fra Polen, der skiller sig ud med et overkommeligt fald på kun 4,0 procent, mens det ser værste ud i Kina, der registrerer et fald på 91,1 procent, efterfulgt af USAs fald på 77,7 procent og Finlands 77,1 procent.

I perioden finder vi den største programmerede kapacitet fra Spaniens to hovedmarkeder. England er i spidsen med flere end 4,43 millioner sæder, hvilket sammenlignet med sidste år repræsenterer en stigning på 501 procent og et fald på 45 procent i forhold til 2019. 

Herefter følger sædetilbuddet fra Tyskland med flere end 2,95 millioner, hvilket er 290,2 procent mere end sidste år, men 41,1 procent færre end i 2019.

Kommentarer

Jeg har konstateret at Norwegian netop har ryddet stort set alle deres flyvninger til Malaga i juni måned - flyver kun nogle få søndage og lørdage.
Har I nogen forklaring på det - Norwegians kundeservice vil ikke give nogen forklaring. Juli måned ser fortsat ud til at indeholde fuldt program.

Hej Niels Erik

Vi har bedt Norwegian om at forklare.

Bedste hilsner

Torben W

Det samme gør sig nu gældende for ALC > CPH.
For en uge siden var der afgang stort set hver dag i Juni
Man skal nok lige se Norwegian begynde deres operationer, før der lægges penge hos dem, med mindre man tar på en rejse kort tid efter den er købt og betalt.
Afgangen 31 Maj er også taget ud.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.