Minister: wifi i togene i år
Skrevet af Pia Bruun, fre, 13/02/2015 - 11:09
Fly & trafik
TRAFIK: Både banegårde og tog skal tilbyde internet til de rejsende. Og det kommer til at ske snart, siger den ansvarlige minister.
Spaniens højhastighedstog og de fleste provins-banegårde skal have installeret wifi-hotspots som en del af statens planlagte modernisering af landets togforbindelser.
Lokale forbindelser i forstæderne til landets storbyer – kendt som Cercanías – skal have internetforbindelse, hvis stationen ligger under en times køretid fra centrum.
Samtidig skal passagererne have adgang til Internet og wifi på AVE-togene, der kører mellem landets storbyer.
Internet i løbet af i år
Udviklingsminister, Ana Pastor, siger, at regeringen vil afsætte 150 millioner til en modernisering af de lokale forbindelser i år. Dermed er der siden 2010 brugt mere end 20 milliarder euro på en forbedring og udvidelse af det spanske jernbanenet.
Blandt de planlagte forbedringer af togtrafikken er udstedelse af rabat- og bonuskort, som også omfatter Cercanías.
De nye korttyper skal være klar til marts, siger ministeren til Europa Press.
Pastor har derimod ikke bekræftet, hvornår Wi-Fi-forbindelsen vil være oppe at køre, men forsikrer at, det bliver inden udgangen af 2015.
Kan måske også interessere dig
Sikkerhedsvagter i landets største lufthavn indleder strejker fra denne uge
Nedlægger arbejdet på ubestemt tid.
Ny vandrerute ″for alle″ åbner for skjulte skatte på Mallorcas østside
Fordelt på godt 100 kilometer forbinder ny sti kyst og kultur.
Gran Canaria får første certificerede stjerneskib til astronomisk turisme
Prestigefyldt Starlight-certificering for unikke stjerneture.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















