Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

“Money in the Air”

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 08/04/2016 - 10:40

Fly & trafik

FLY OG REJSER: Snyd med byttepenge giver kabinepersonale ekstra indtægter.

I går kunne vi fortælle, at kabinepersonale har sex med passagerer - eller hinanden - og ikke så sjældent endda. Hvis ikke du fik den læst, kan du gøre det her: “Sex is in the Air”

I den samme undersøgelse foretaget af lavpris-søgesiden ‘Jetcost’, og publiceret af 20.minutos, fremgår det, at det ikke altid går helt ærligt til, når pengene skifter hænder i luften.

Undersøgelsen indikerer, at 24 procent af de spanske stewardesser og stewarder ikke har rent mel i posen, når de giver passagererne penge tilbage efter deres køb. Faktisk betyder det, at de som gennemsnit scorer 151 euro ekstra om året.

Endnu værre står det til med det tyske kabinepersonale, som er endnu frækkere. 29 procent af dem når på en ekstraindtægt på 524 euro om året.

20 procent af alle i undersøgelsen har indrømmet at have givet forkert tilbage ved at give byttepenge i en anden valuta, og 40 procent bekræfter, at størstedelen af passagerne ikke tæller byttepengene efter.

Ved at udnytte denne situation fortæller kabinepersonalet, at de har tjent cirka 37 euro om måneden svarende til et gennemsnitligt beløb på 331 euro om året.

Endelig indrømmer ikke mindre end 89 procent af de adspurgte, at de på den ene eller anden måde har overtrådt reglerne.

Heraf indrømmer 28 procent, at de har løjet om bestemte vares disponibilitet på flyet over for passagererne, mens syv procent indrømmer at de har modtaget drikkepenge eller gaver fra passagerer.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.