Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mor og små børn strandet på bjerg

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 01/08/2019 - 11:49

Samfund og Politik

VIDEO: I går gik en udenlandsk kvinde og hendes to mindreårige børn tur, men de gabte over mere, end de kunne klare. De gæve redningsfolk måtte derfor igen have gang i helikopteren, og det var ikke dagens eneste redning.

I går gik en fransk turist på eventyr med sin to små drenge nær nær Port de Sóller på Mallorca. Det gik mildest talt ikke godt.

Efter fem timers vandring var de fortabte og helt udmattede. Kvinden ringede til alarmcentralen, og da sad de på toppen af ​​en 80 meter høj klippe.

De var faret vild og var ikke i stand til at komme videre ved egen hjælp.

Guardia Civils særlige bjergredningstjeneste, GREIM, blev straks sendt af sted for at finde trioen. Da de fandt dem, blev der også sendt en helikopter af sted, som fik reddet både betjentene, kvinden og børnene i sikkerhed. De var udmattede og tørstige, men ellers i fin form ovenpå strabadserne.

Se video fra redningen her:

Sidste år måtte de seje folk rykke ud næsten 1.000 gange for at redde folk og fæ ud af håbløse situationer. Læs mere her, hvor du også får gode rås til at undgå at blive en del af den kedelige statistik.

Dagens anden redning

Senere måtte gruppen også rykke ud og redde en vandrer i Betlem.

Også her var der tale om en udlænding, der var kommet på afveje. En tysk mand var faldet under sin vandretur og havde skadet sit knæ. Også han blev evakueret i af Guardia Civil-helikopteren.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.